sildefestival_hvide_sande2012_vejning

Fang dine egne sild og spar penge

Med ovenstående prisstigninger i udsigt og påskefrokosterne for døren, har Fritz Kott indehaver af Kott Fritid i Hvide Sande og medarrangør af Sildefestivalen siden 1994 et godt forslag. Forbrugerne kan i stedet fange deres egne sild og selv marinerer dem til påskens frokoster. 
 
Fritz Kott fortæller at det er nemt at fange sild ved slusen i Hvide Sande. Hvert år trækker silden nemlig ind i Ringkøbing Fjord ved slusen i Hvide Sande for at gyde. Det gør området til et eldorado for lystfiskere. Succesraten for selv uprøvede er høj. Det vrimler med sild og en fangst på 3-5 stk. pr. kast er ikke uhørt for såvel børn som voksne.
 
– og prognoserne for i år er lovende oplyser Fritz Kott. "for sælerne svømmer allerede i hobetal rundt i slusen og det tyder på at der er masser af føde som eksempelvis sild".
 
Weekenden den 27.-29. april løber Danmarks største lystfiskerkonkurrence, den traditionsrige Sildefestival af stablen i Hvide Sande med tre lystfiskerkonkurrencer for voksne, en for junior og en for børn. Konkurrencerne går ud på at fange flest sild på tid. Person rekorden er fra 1999 og lyder på 313 sild (29,8 kg.) på én time.
 
Sildefestivalen er en folkefest med konkurrencer som:  Årets Sildeopskrift, Mr. Sild, Hvem fileter flest sild på tid, Sildekøkken med hjemmelavede fiskefrikadeller, sild i lage og friskstegte fjordskrubber m.m. Læs mere på www.sildefestival.dk
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse