Hele foråret var gået med fiskeri efter en karusse i den virkelig grove kaliber. Jeg kender til en sø hvor de er at finde i tre kilo’s klassen, men der er til gengæld ikke mere end en håndfuld af dem, og søen er 2½ha., så det er svært fiskeri. Det blev en fuser… ikke en eneste karusse til undertegnede.
I håbet om oprejsning i form af en god karpe, indledte jeg en fodring som skulle løbe over en længere periode. Jeg har i mange år haft et godt øje til Bagsværd sø, men tror at størrelsen har skræmt mig væk igen. Min opsnusning af fornuftige pladser, tidligere fangster mm. startede på det gode gamle internet, men må til min overraskelse sige at det er yderst sparsomt, eller dybt hemmeligt, hvad der er at finde omkring søen. Så det måtte blive på den hårde måde… af sted på cyklen og rundt om søen. Jeg finder flere lovende pladser, men især én har fanget min interesse, og jeg beslutter at vende tilbage med markørflåd og stang så jeg kan undersøge det hele lidt nærmere.
Fiskepladsen
Pladsen er ret indbydende, fra 20-60 meter ude er et massivt grødebælte på tværs af hele fiskepladsen, fra 60-120 meter er der forskelligartet men hård bund, og ude over de 120 meter er der mere grøde. Jeg vil fiske og fodre på stykket der strækker sig fra ca. 80 meter og ud til 110 meters afstand. Dybderne varierer fra 1.8 til 2.2 meter, jævnt faldende, men der er nogle forskellige strukturer i gruset og stenene på bunden som gør at det er her slaget skal slås.
Fodringen forgår primært med boilies og kasterør, iført skridtstøvler da der ikke kan hverken fodres eller fiskes direkte fra land. De får sig også en mundfuld partikler fra tid til anden, men kun når jeg har masser af tid, da jeg i min mangel af spodrod kun kan få det ud med min mini skyliner, og det tager sin tid! De første tre-fire uger fodrer jeg to-tre gange om ugen, men de sidste ti dage op til selve fiskeriet fodrede jeg hver dag.
Så skal der fiskes
Det bliver weekenden 11-13 juni… hold da op et vejr, det skulle vise sig at blive en hård nyser. Stængerne bliver kastet ud, og vi gemmer os i bivyen med håbet om bedre forhold. Der går et par timer og så skriger min ene bidmelder. Det er den yderste stang som fisker på ca. 85-90 meters afstand, og hugget er faldet på en snowman bestående af en 18mm synkende og en 15mm popup boilie med smag af XXX Odissey og dyppet i dip af samme smag, alt sammen fra Ccmoore. Fisken går tungt, dybt og tager line af hjulet meget meget bestemt. Langsomt men ustoppeligt. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det her er en god fisk. Jeg er nødt til at spænde bremsen på mit fox stratos 10000 lige til punktet inden linen knækker, men fisken tager fortsat line af. Den stopper i omkring fem sekunder lige umiddelbart udenfor det fjerneste grødebælte, drejer til højre og trækker et par meter line mere af, og så bliver linen slap… … Jeg er lige ved at tude… her står jeg i skridtstøvler i vand til navlen, det stormer og regnen står vandret lige direkte ind i masken på mig, og jeg har lige mistet mit livs fisk. Blyet var smidt som det skulle, men krogen var fuldstændig rettet ud. Det var en størrelse 6 ekstra heavy duty fra Fox.
Trøstebajer
Jeg skyller en trøstebajer ned i en fart der er til at beundre for selv en garvet alkoholiker, mest for at få varmen og ikke mindst modet igen. Stangen bliver herefter gjort klar på ny og kastet til samme lovende spot.
Bid igen
Det skal blive lørdag aften før der sker noget igen. Den midterste stang banker derudaf, det er den der ligger på 110 meter, med en dobbelt 18mm XXX Odissey synkende boilie på håret. Fisken tager et godt udløb, men den er ikke tung og langsom som den første. Det forløber faktisk i fred og fordragelighed taget i betragtning at det til stadighed vælter ned, vand i skridtstøvlerne og fisken lander sikkert i nettet. Det er en flot spejler, stor, bred og lang. Det er dette øjeblik hvor man åbner nettet efter at ha’ fået pusten igen, og en stor flot fisk åbenbarer sig, efter en lang og til tider kedelig foderkampagne at det hele pludselig har været det værd.
Vægten svinger mellem 13,7 og 13,8, men retfærdigvis siger jeg 13,5, så er vejr og vind også taget i betragtning. En flot fisk og en forbedring af min eksisterende pr.
Billederne driller, linsen er våd og de bliver ikke super gode. Men minderne alene vil gøre det godt for mig, og de dårlige billeder vil bare huske mig på kampen med elementerne i en lang og kold weekend.
