find forsikring

En dejlig dag ved Mariager Fjord.æ

Atter en dejlig oplevelse ved Mariager Fjord tirsdag den 23/03-10. Dagen startede ved Ørnedalsbugten som hurtig blev forladt igen, døde børsteorm overalt, videre til Kongsdal og mon ikke alle andre lystfiskere havde fået samme ide som os, da vi kunne tælle over 10 mand i gang med fiskeriet og nogle var ved at pakke ud. Vi kørte så videre til Revsbæk området. Hurtig efter start var den første store nedgænger kroget, omkring 60 cm., lidt senere endnu en på samme størrelse og hvor var den dog flot, rød og skinnende. Bent fangede også en af denne type som også blev genudsat. Frokosten overstået i det “grønne” og ud igen. Der var ikke så meget gang i fiskeriet mere, men det blev dog til en flot grønlænder til mig på 40 cm. og 750 gram, da jeg rengjorde fisken faldt der en TIP ud i vasken og først da opdagede jeg at fedtfinnen var klippet af. Vi kunne nu se at der ikke var ret mange lystfiskere tilbage ved Kongsdal og valgte så at den sidste time eller to skulle bruges der. Efter en del fiskeri kom hugget og en dejlig stor fisk springer helt fri af vandet, og sikken fight den gav, endelig i posen og iland, dejlig overspringer, helt mørkerød i kødet, 2,2 kg. fordelt på 58 cm. Lidt senere fangede jeg endnu en stor nedgænger også helt fantastisk flot i farverne.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse