find forsikring

Fin spætte fra Skagerak

Debuttur fra Hanstholm

Vi skulle egentligt have været afsted i torsdags, men vejret umuliggjorde det. Så vi havde en backupplan, da han havde ledige pladser om mandagen så slog vi til her. Vi var 4 Waders folk med på turen med M/S Nordsøen. Esben, Alex og jeg kørte fra Frederikshavn kl 2, og var ved båden lidt i fire. Henrik var allerede på båden, og så kunne vi kun vente på det blev afgang. Skipper lagde fra kaj kl 5, og herefter havde vi ca halvanden time ud til revet. Vejret var fantastisk, og vi fik den flotteste solopgang. Da vi nåede revet, og klokken ringede gik det løs. Men fiskene ville det anderledes. Problemet var det gode vejr. Der var nul strøm, så vi lå bare stille og drev faktisk ingen steder.Lidt fisk kom der da op. Skipper fandt et par steder der var lidt strøm og her var fiskeriet noget bedre. Jeg gjorde som jeg plejer, nemlig at fange en rødspætte til at starte med, et rigtig fint eksemplar på 40 cm. Der kom for det meste kun torsk op, dog med undtagelse at et par enkelte langer og en lyssej. Jeg fiskede med en ganske let stang med kaste vægt optil 125 gram, og det var alt rigeligt da der ingen strøm var. Dog kom stangen på prøve, da der flere gange var flere fisk på. Der var super service på båden, ligeså hurtigt som man fik fanget fiskene blev de renset og lagt i skygge. Det er absolut ikke sidste gang jeg skal afsted med m/s Nordsøen! Da dagen var omme og talt op, havde hver mand på båden ca 25 kg ren filet med hjem. Det er da mere end godkendt!

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse