find forsikring

Kæmpe gedde

Hej med jer!

Jeg har lige denne fantastiske oplevelse jeg vil dele med jer 🙂

Søndag d. 7. august var for mig og min gode ven Bo, en dag udover det sædvanlige. Bo og jeg har været på utallige fisketure sammen, men en dag som denne dag har vi aldrig oplevet noget lignende.

Vi har en fælles bekendt som ejer en sø/mose, hvori vi har fået lovet at fiske, og har været på et par ture, men vi har aldrig fået de helt store fangster. Dog har vi været derude hvor vi har hørt nogle af de større gedder har markeret sig i vandet, så vi vidste at de var der! Derudover ligger den midt i den flotteste natur, så på det punkt er det altid en fornøjelse at komme derude.

Vi vælger altså derfor at denne søndag skal tilbringes herude. Vi plejer at have to stænger med hver, den ene med en sild (helst hele) og en prop, som kan ligge og passe sig selv, og den anden til at gå rundt om søen og kaste med blink osv.. Denne dag var der dog ingen af delene der rigtig virkede for os, så efter 1,5 – 2 timers fiskeri valgte vi at forsøge os med at afmontere proppen fra linen, og så prøve at kaste silden ud, så den altså bare lagde sig på bunden i grødet. Vi tænkte det kunne være en fordel i det lidt varme vand.
Vi ved at søen har rigtig meget grøde på bunden, så vi jokede lidt med at den helt store gedde nok lå dernede og hyggede sig 😉

– Ganske rigtigt…
Vi får hver især smidt vores sild ud, og jeg sætter min stang i spænd mellem nogle grene på et træ, laver linen løs, så hvis noget skulle bidde på, kunne den bare stikke afsted.

PLUDSELIG efter ca. 45 minutter, hører vi to små træk i linen, og så rykker det ellers bare derud af. Lyden af linen som bare bliver trukket af spolen i fuld fart, var fantastisk. Jeg løber så hurtigt jeg kan over og får fat i min stang, strammer spolen, og da linen er stram laver jeg modhugget! Der kunne jeg mærke med det sammen at dette var et monster! Der siger vi til hinanden at det absolut endelig kan være den 10 kg. gedde vi har ledt så længe efter!
Jeg kæmpede efterfølgende med fisken i minimum 20 minutter – jeg følte at næsten lige meget hvor meget jeg kæmpede for at få den i land, så gjorde den bare som den selv synes. NØJ hvor var den tung! 🙂
Da jeg får den ind ca. 15 meter for land, står Bo ude i vaders og kommer tæt på den og siger så at det er en 10+ og at han aldrig har set noget lignende.
Adrenalinen pumper så vanvittigt i hele kroppen, den fedeste følelse! Vi kæmper lidt med at få den op, men får den hurtigt afkroget. Bo finder målebåndet og vægten frem, først med målebandet kan vi se den siger 126 cm, og så efterfølgende hurtigt på vægten som siger 12,33 kg. Vi var MÅLLØSE…….. Jeg sætter mig i vandkanten med fisken, så Bo hurtigt kan skyde et par billeder af mig, og vi får derefter hurtigt den smukke fisk genudsat. Det var den fedeste følelse at få den på land, men følelsen af at se den svømme ud i søen igen, var lige så fantastisk!

Dette er uden tvivl den vildeste fisketur jeg til dags dato har haft, og var simpelthen nød til at dele den med jer 🙂

Jeg er også lige nød til at tilføje at jeg to dage forinden også var afsted efter gedder, hvor jeg fangede en NOGET mindre, men fin lille gedde hvor det gik helt galt da jeg skulle afkroge den. Jeg fik skåret mig godt og grundigt på geddens tænder, som efterfølgende krævede 3 sting i den ene tommelfinger.
Jeg havde derfor brug for en succesoplevelse om søndagen, og det må man sige jeg fik 😉 😉

Med venlig hilsen
Patrick Thomsen

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse