find forsikring
find forsikring

Lille PR forbedring – men dog forbedring!

Vi har brugt mange ture i jagten på de helt store rimter. Vi startede tidligt, hvilket godt kunne mærkes på mængden af fisk i åen og størrelsen på fiskene. Fiskeriet var ikke i top endnu. De mange ture gav os dog et godt indblik i, hvordan åen fiskede i forskellige forhold og hvordan fiskene reagerede på disse.

Denne fredag kunne jeg smutte fra jobbet 8.30, og da vi ankom til åen, kunne vi se en del fisk. Lette var de dog ikke!

Vi prøvede forskellige steder og efter en død plads rykkede jeg nedstrøms, så jeg kunne fiske til en udhængende busk. Efter et par minutter bukkede min quiver solidt sammen, og jeg krogede en tung fisk. Den blev ved med at stå fast nede ved busken, og jeg håbede at tyngden i stangen betød, at det var en god fisk. Til sidst fik jeg den endelig til at svømme op i mod mig, og pludselig stod den ude foran mig. En lang rimte i fin kondition og pulsen blev lige øget en tak. Heldigvis sad krogen fint og landingen gik uden problem. Med lidt hektisk stemme fik jeg råbt efter Lasse, der kom tililende. Han vejede fisken, mens jeg spændt stod og afventede dommen. 2,425 kg. Ny PR med 25g! Ikke meget, men en ny PR. Mega fedt. Vi fyrede en masse billeder af, før vi satte vidunderet tilbage i åen.

Endelig lykkedes det!

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse