Med Jesper GulpCup på Øresund

1. maj mødtes jeg med Jesper Uldbrandt i Helsingør. Under vores tur på Bornholm havde vi aftalt, at vi bare måtte ud at fiske sammen. Det blev så Øresund der stod for tur. Udstyret med div. grej samt gulp, fiskede vi efter sild i sundet, alt imens et flåd fiskede efter hornfisk. Der var mange bud efter gulp tobisen, men de blev ikke siddende. I stedet satte jeg sild på, hvilket resulterede i flere gode hornfisk (ift. jyske forhold). Den største blev på 71 cm og 0,6 kilo og tilmeldes saltvandscuppen.
Efter sildefiskeriet fortsatte vi efter de flade, og fik en del gode fisk. De fleste blev fanget på gulp sandorm, enkelte på sild. Jesper fik den største, som i nok kommer til at læse om her på siden.
Det blev en, for mig uforglemmelig fisketur, hvilket jeg håber at kunne gentage. Øresund fisker bare godt, især når der er en god guide med.
Med venlig hilsen Arne Biering

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse