Pindsmølle isfisk

30. januar, høj blå himmel, nyfalden sne, let frost. Vinteren viste absolut sin bedste side.
Med is på 5-6 cm var isfiskeriet ikke kommet i gang endnu. Det lykkedes mig at lave et hul næsten en meter ud fra kanten. Her sad jeg med en klump powerbaitpå bunden, mens jeg nød det smukke vejr og en kop kaffe.
Noget rykkede i linen der langsomt begyndte af løbe længere ud under isen. Modhugget faldt kontant hvorefter fisken strøg langt ud under isen. Af frygt for overskåren line stak jeg stangspidsen ind under isen. Underlig måde at figthe en fisk på men også lidt morsomt. Følte ikke at det var mig der havde styr over tingene og ind ville fisken ikke. Nå men det kom den til sidst. 51 cm, 1,79 kilo dejlig vinterørred der senere blev krydret med nok en fra et af de åbne huller 🙂

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse