find forsikring

Roosterfish Mexico

Jeg var taget med min søn til mexico for og fange min drømmefisk. Turen startede d. 18 November og varede til d. 03 December.
Vi havde booket 8 fiskedage hjemmefra med den meget dygtige skipper Alejandro Vargas, og hans panga Esturion. vi fiskede med ham første gang i 2009 og var ikke i tvivl om at det skulle være ham vi skulle fiske med igen.
De første fiskedage blev brugt på trolling efter Sailfish og Guldmakrel evt. Marlin. Vi oplevede et fint fiskeri efter saILfish og guldmakrel med flere fisk i båden af begge arter.
Vi havde besluttet hjemmefra at vi ville prøve at fiske et par dage efter de meget eftertragtede Roosterfish ved inshore fiskeri. Da turen egenligt var “reddet” efter både sailfish og guldmakrel var det med forholdvis “mættet” fiskeiver at vi drog afsted på inshore fiskeriet. Vores første inshore dag viste sig at blive en helt ubeskrivelig oplevelse.
Fiskeriet startede ganske få minutter fra vi hoppede ombord på båden med at trolle rundt inde i havnen efter Snook, vi havde et enkelt hug som desværre blev ved hugget.
Vi sejlede afsted mod vores fiskeplads til dagens fiskeri. Pludselig ser vi masser af småfisk springe for livet og masser af fugle der spiser lystigt af de springene fisk. Vi fisker lidt i området og bliver belønnet med et par fine bonito på 3-5 kilo, som viser sig som værdige fightere på spinnegrej.
Vi følger stimen af bonitos et par timer og oplever et helt fantastisk fiskeri med flere stærke fisk på krogen.
Da vi er blevet “mætte” af bonitos sejler vi ud til “white rocks” som er nogle klipper der har fået navnet efter fugle efterladenskaber, deraf navnet. Vi fisker lidt rundt op klipperne og pludselig for min søn et kraftigt hug helt inde ved klippekanten. Efter mange hårde og hurtige udløb kommer en flot Jack til syne i vandoverfladen, skipper er hurtigt ude på siden af båden og inden vi når at gøre noget er den flotte fisk i båden.
Der bliver taget et pat hurtige billeder af den trætte fisk og mindst ligeså trætte fisker. Vi bliver enige om at vi vil holde en lille pause fra fiskeriet og tage os en bid brød. Mens vi sidder og spiser vores medbragte mad er der pludselig aktivitet bag båden, vi ser ikke selv hvad der sker eller hvad der har været i vandoverfladen men skipper tager meget resolut den ene spinnestang og agner en lille agnfisk. Han kaster 5-10 meter ud skråt bag båden og står ganske rolig med stangen i hånden. Efter ca 1 min. giver han min søn stangen og siger med et glimt i øjet god fornøjelse. Min søn tager stangen og strammer linen op hvilket resultere i et ca. 100 meter udløb af det der senere viste sig at være en 10-15 kilos guldmakrel. Vi får fisken ind til båden og får lavet lidt undervandsoptagelser med vores medbragte GoPro kamera, hvorefter skipper gaffer guldmakrelen og alle bryder ud i jubel. Vi tager en stak fotos og kommer ved samme lejlighed til at kigge på klokken der siger tæt på fiskedag slut. Vi vender næsen mod havn og taler om hvor fantastisk en fiskeferie vi har haft. Stadigt med 2 fiskedage tilbage.
Næste morgen har vi aftalt at vi gerne vil prøve decideret fiskeri efter Roosterfish. Det betyder ca. 1½ times sejllads nordpå forbi feriebyen Ixtapa. Vi starter fiskeriet kl. 08.30 og har ved første kast fisk med efter blinket. Vi opdager pludseligt at der igen idag er store “scools” af fisk, hvilket idag viser sig at være kæmpe stimer af Jacks der spiser i en helt vanvittig rus, der får vandet til at koge og gøre det næsten umuligt at få blinket ned mellem fiskene.
Vi fisker efter Jacks indtil middag og får flere gode flotte fisk i båden. Vi fanger også Sierra Makrel og et par små tun, der har deltaget i det sindsyge inferno af mad.
Da klokken nærmer sig 13 er der så småt ved at være tid til at pakke sammen og vende næsen hjemad. Min søn står og fisker i stævnen af båden og råber pludseligt op at han har haft en Roosterfish med helt ind til båden. Skipper virker lidt skeptisk men afviser ikke at det er muligt på det pågældende sted. Da han for anden gang råber op ude fra stævnen og denne gang har 2 store Roosterfish med ind til båden, tager skipperen affære.
Han tager min stang og agner den med en mellem agnfisk. Jeg kaster den ind mod brændingen nær stranden. Der går ikke mange minutter før stangen føles lidt anderledes end tidligere. Skipper er lige forbi og mærke på bremsen inden han siger “Grande Rooster” hvilket i mine øre lyder som en stor Rooster. Jeg ved ikke hvordan og hvorledes men vores skipper har en helt utrolig evne til at se og finde fiskene, hvilket han også havde gjort denne gang. Stort tak til ham.
Jeg stod nu med min måske, drømmefisk for enden af linen. Solen stod højest på himlen og de første 15 min. forsvandt forholdvist hurtigt. Det forløb med 1 meter ind og 2 meter ud. Vi har stadigt ikke set fisken og ved faktisk ikke om hvad der er for enden af linen endnu. Den næste halve time står fisken mere eller mindre stille og jeg holder den egenligt bare fri fra bunden og væk fra evt. klippeskær. Jeg begynder langsomt men ganske støt at kunne tage line ind på hjulet uden at fisken svare igen med lange udløb. Da fisken første gang viser sig i overfladen råber skipper igen “Grande Rooster” hvilket stadigt lyder som en stor fisk i mine øre. Jeg får fisken kæmpet ind til bådsiden og efter 55 min. ligger fisken nu ved bådsiden med sin karakteristiske rygfinne stikkende op af vandet. Det er nu at der ikke skal gå noget galt, fisken er træt og ligger sig om på siden og skipper tager ud efter halen på fisken, hvilket som hørt så mange gange før giver fisken anledning til at bruge sine sidste kræfter. Ganske rigtigt 25 meter udløb på meget kort tid. Det virkede dog som om at det var de absolut sidste kræfter for efter det udløb lå fisken sig “pænt” om på siden og fulgte med ind til et perfekt landingsforsøg nr. 2
Hold da KÆFT en fisk. Pludselig var fisken i båden og følelserne fik frit løb. Det er uden tvivl den smukkeste fisk jeg nogensinde har fanget og sandsynligvis kommer til at fange. Jeg satte mig bagerst i båden og fik pænt afleveret fisken af skipper, klar til fotografering.
Jeg vil slutte denne fangstrapport med et kæmpe stort Tak til kaptajn Alejandro Vargas og til min søn for de uvurderlige billeder.
Skulle overstående give anledning til spørgsmål er i velkommen til at kontakte mig eller min søn.

njzimmermann@gmail.dk

pawzimmermann@gmail.com

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse