selektiv regnbue

Efter endt arbejdsdag den 27. okt.måtte jeg lige fiske et par timer i Harlev P&T. Det var egentlig brændeovnsvejr men det er regnbuer ligeglade med, jeg ligeså. Jeg fiskede fra en lille pynt og havde flere forsigtige nap på powerbaiten. En meget høj regnbue på 3,15 kilo på kun 56 cm måtte lade livet. den gav en fortrinlig fight hvilket lunede i det fugtige vejr. Mens jeg fiskede videre viste en god fisk sig flere gange kun en meter fra mine fødder. Jeg fiskede selvfølgelig efter den men uden held. Jeg skiftede plads så jeg kunne fiske langs pynten. Efter få kast tog en fisk agnen lige efter det var landet på overfladen og en god fight fulgte. Med det tynde forfang blev det lidt for spændende grundet den megen grøde på bunden men fisken tabte kampen. 51 cm spejlblank regnbue på 1,95 kilo, det kunne være den der havde vist sig flere gange.
Med venlig hilsen Arne Biering, Grønhøjvej 24, 8462 Harlev J

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse