Suder og Barn

Lørdag d. 19. maj mødtes Ulrik og jeg kl. 3.30 ved søen til årets første sudersats. I det første lys fik vi fodret en plads op og sat os godt til rette. Grundet den kolde maj måned var fiskeriet meget sløvt. Ulrik fik landet en lille hanfisk omkring et par kilo.
6:30 ringede min kone og sagde at der var mulighed for at nummer to gerne ville ud nu, men at hun ikke var helt sikker. Vi fiskede lidt videre og 15 minutter senere ringede min mobil igen. Denne gang var hun sikker….
Der var dog intet hastværk, så jeg kunne lige nå at drikke sidste del af min kop kaffe, og jeg fik da også kroget en mellemfisk på 2,68 kilo og 52 cm.
Herefter blev der pakket sammen og hjem til familien, hvor svigerforældrene var ankommet. Efter lidt morgenmad tog de den ældste med hjem og vi tog en tur på hospitalet, hvor vi fik søn nummer to ved 16 tiden.
Hold kæft hvor var jeg træt inde på den fødestue, og der skal også lige gives et point til konen for at have ramt en fisketur med begge børn, eftersom jeg kun fisker én dag om ugen er sandsynligheden for dette ikke specielt stor.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse