find forsikring
find forsikring

UL grejet kom på prøve

Kl. 05 lørdag mødtes medlemmer fra Hørsholm og omegns fiskeforening for at køre en tur til Møn for at nappe havørreder.
Ved ankomst til Liselund Slot reggede vi grejet til og begav os igennem parken og ned ad trapperne til hvad der lignede perfekte forhold.
Jeg havde hjemmefra besluttet mig for at benytte UL grejet, selvom Møn appelerer til det lidt tungere grej. Ikke desto mindre holdt jeg fast ved beslutningen og tog ikke agn over 10 gram med.

De første par timer hverken så eller vi fisk. Dog så vi stimer af tobis og en del hundestejler.

Omkring middagstid mærkede vi fiskene. De gik i små stimer og jagtede ganske kystnært. Jeg fik et godt hyg ca. 10 meter fra kysten og efter en sjov fight på størrelse 1000 shimanohjul og Berkley Skeletor 7 fod UL kunne jeg kane fisken op på land. Den var et lille stykke over målet og blev beholdt.
De øvrige fra gruppen tog også del i fangster fra stimen.

Vi mødte 2 andre fiskere, der kun havde fanget undermålere og var lidt triste i det, idet de lå i telt i området og havde ikke mere at spise.
Hvad gør man så – forærer dem fisken selvfølgelig. Vi fiskere skal da hjælpe hinanden, hvad enten det er hotspots, tips eller i det her tilfælde – mad 🙂

Det blev til en enkelt mere et stykke over målet. Denne blev hurtigt genudsat grundet en konditionsfaktor vurderet til et godt stykke under 1.0…
Alt i alt en god dag, selvom turen op ad trapperne efter endt fiskeri tager livet af selv den bedste.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse