I juli måned begynder vandet i de fleste put and take-søer virkelig at koge, og det bliver ikke bedre de næste par måneder. Selvfølgelig vil der komme perioder med blæst og regn, som kan nedsætte vandtemperaturen i topvandet i mindre perioder, men som regel vil vandets temperatur være et godt stykke over fiskenes optimale trivselstemperatur.
I denne periode er fiskenes fødeoptagelse også nedsat. Hvem kender ikke til det, at man står en dejlig solskinsdag ved søen, og der er fisk overalt, men de gider hverken kigge på ens PowerBait eller blink og spinner, og man har en fornemmelse af, at samtlige fisk i søen er gået i fælles sultestrejke.
Men fiskene spiser skam masser af mad. Fødeemnerne er bare udskiftet til det, der er mest af, og som kræver mindst muligt energiforbrug at få fat på.
Her er der et fødeemne, som virkelig skiller sig ud i sommermånederne, og det er myggelarver. Myggelarverne kan i disse måneder udgøre over 95 % af fiskenes fødegrundlag, så en helt naturlig ting at gøre, når fiskene har tunet deres jagtsyn ind på disse bitte små fødeemner, er at gå samme vej.
Lad PowerBait og blink ligge i tasken, for nu er det fluerne, der skal frem. Fluerne, der virker her, er ikke de store almindelige put and take-fluer med masser af marabou og kugleøjne i alverdens skrappe farver, som vi har brugt hele foråret. Det er de helt små fluer fra str.12 og helt ned til str. 18-20, vi skal have fat i. Man kan i dag købe en masse flotte fluer i de fleste grejbutikker, og de kan sagtens bruges til dette fiskeri.
Bare husk, at størrelsen og farverne på fluerne skal være naturlige. Jeg bruger selv kun én flue til dette fiskeri, men den er til gengæld også hamrende effektiv, når man lige har fået skudt sig ind på fiskemetoden af den. Min lille hemmelige flue, som jeg efterhånden har fået rigtig mange forespørgsler om ude ved søerne, er faktisk ikke andet end en hareøre-nymfe, der er skrællet for alt andet end hareøre-dubbing.
Fluen består ikke af andet end krog, bindetråd og hareøre-dubbing viklet i et tyndt lag om krogen. Mere simpelt kan det ikke blive. Fluen blev en realitet efter en af mine mange ture til Fyns Fiskevand, som jeg fiskede meget, i da jeg var bosat i Odense.
Jeg havde i mange år fisket med en helt almindelig hareøre-nymfe med alt det fine for øjet. Hale, rib, vingekasse og frontben i vingekassen. Men jeg fandt ud af, at hvis jeg gjorde fluen tyndere ved at fjerne vingekassen og fortykningen foran, så gav det flere hug.
På dage, hvor solen skinnede kraftigt, oplevede jeg ofte, at mange fisk kom på helt tæt hold af fluen, men kun for at refusere den i sidste øjeblik. Så på en fisketur, hvor der havde været rigtig godt gang i fiskeriet, og der var tyndet betænkeligt kraftigt ud i flueæsken, og min sidste favoritflue var blevet gnasket til ukendelighed, skete der noget besynderligt …
Selvom jeg ikke havde flere af de ”rigtige” fluer, fiskede jeg alligevel videre, dog uden større tiltro til mit forehavende. Men nu tog alle de ørreder, der hele dagen havde fortrudt i sidste øjeblik, fluen helt uden tøven.
Da jeg pakkede sammen om aftenen, vidste jeg, at denne flue var kommet for at blive i min flueæske. Og det er kun blevet bekræftet mange gange siden da.
Jeg tror ikke, at jeg overdriver, hvis jeg kalder den verdens nemmeste flue at binde. Fluen kan bindes af enhver første gang, de sidder ved fluestikket, og man kan hurtigt få bundet en god håndfuld til flueboksen. Som dubbing kan man selv vælge, om man vil købe en hel haremaske eller en pose færdigmixet dubbing. Begge dele virker fint. Jeg fortrækker dog en hel haremaske, da jeg så selv kan vælge farvetone og antallet af hårfibre i dubbingen. Der er tit en overvægt af underhår i de færdigkøbte mix-poser.
Fnullerbassen
Bindetråd: Uni 8/0 grå.
Krog: Mustad 94840 eller lign. str. 12-18.
Dubbing: Hareøre-dubbing.
Lak: Klar lak.
Bindevejledning
Jeg starter bindingen oppe ved krogøjet og bevikler så hele krogskaftet ned til lige før krogbuen med bindetråden. Så klipper jeg en passende mængde hår og underuld af haremasken og blander det let sammen. Dette slipper man for med de færdigkøbte mix-poser. Nu ruller jeg dubbingen på bindetråden. Med lidt øvelse går det meget nemt.
Nu er der kun tilbage at vikle et tyndt lag dubbing omkring krogskaftet helt op til øjet. Afslut med en whipfinish og eventuelt en klat lak på hovedet. Med lidt øvelse kan fluen bindes på ca. 30 sekunder til et minut. Bind nogle stykker, der er tynde og nogle, der har lidt mere fylde. Bruger man en hel haremaske, så kan man også lave nogle lyse og nogle mørke udgaver af fluen.
Fiskemetoder
Fluen kan både fiskes på fluestang og efter et bombardaflåd, og jeg vil her beskrive begge metoder.
På fluestangen foregår fiskeriet med flydeline, da fiskeriet er koncentreret i den øverste meter af vandsøjlen. Et par polaroid-solbriller kan ikke undværes ved dette fiskeri, da man ofte kaster til sete fisk. Ved blindfiskeri kastes ud, og nu kan man fiske fluen på to måder. Enten fisker man den passivt, hvor man lader den ligge helt stille og synke ganske langsomt lidt ned. Efter 30-40 sekunder trækkes der en armlængde line ind, og man gentager processen. Der er dage, hvor denne metode er alt andet overlegent.
Man kan også vælge at fiske fluen aktivt. Det skal foregå med ganske langsomme træk, der nærmest kun holder kontakten til fluen. Ses der overfladeaktivitet i nærheden af, hvor fluen befinder sig, så stop indtagningen. Ved første træk i linen gives hurtigt modhug.
Når man fisker fluen på bombarda, skal man have minimum 2,5 meter forfang, gerne længere, så bombardaen ikke forstyrrer fiskene. Jeg bruger selv ca. 3,5 meter 0,20 fluorocarbon. Bombardaen er selvfølgelig flydende.
Metoden er ganske enkel. Man kaster rigget ud i de områder, hvor man har set aktivitet i overfladen. Kast bombardaen forbi fiskene, hvis man har set fisk. Så begynder indtagningen, og den skal være langsom. Indspinningen skal være så langsom, at bombardaen næsten ikke trækker striber i overfladen. Det kræver lidt øvelse at finde det rigtige tempo og vænne sig til at fiske så langsomt. Igen holder man spinnepauser, hvis man ser aktivitet i nærheden af fluen, ellers trækker man den ind meeeeget langsomt.
Man kan også fiske den delvis passivt som på fluestangen. Når man har kastet ud, så kører man en 5-6 omgange på hjulet og holder så en pause på 30-50 sekunder og kører så igen 5-6 omgange ind, osv., osv.
Ved hug på bombardaen skal der ikke gives modhug, når fisken hugger. Man løfter stangen langsomt, når trækket mærkes i linen. Det er yderst vigtigt, at man efter 4-5 kast laver et langt kast og spinner linen stramt op på hjulet ved, at man tager den mellem to fingre, når den spinnes ind. Du risikerer ellers nogle grimme fuglereder, fordi linen ved den meget langsomme indspinning bliver lagt for løst op på spolen, da der næsten ingen modstand er i bombardaen, når det rette tempo er fundet.
Min sidste tur med ”Fnullerbassen” var i Store Rosenbusk P&T, hvor der var indledende runde til jubilæums-fiskekonkurrencen i oktober. Under selve konkurrencen, der varede fra 06.00-08.30, blev der fanget ganske pænt med fisk på spinner og PowerBait. Men da klokken blev 10, og solen stod højt, begyndte fangsterne at falde markant hele søen rundt.
Den næste times tid blev brugt på at finde metoden til fiskene, for det var tydeligt, at de var derude, og at de var aktive. Så var det, at flueæsken kom frem, og ”Fnullerbassen” blev bundet på forfanget efter bombardaen. Christian, min fiskemakker, sagde, at han havde prøvet flue, men det gad de heller ikke – han kendte ikke til ”Fnullerbassen”.
Kontant afregning
Jeg fik kastet ud og nåede ikke at dreje mere end et par omgange på hjulet, førend det gav et hårdt kontant ryk i linen. Det var en fin fisk på små 2 kg. Den kom i nettet, og Christian mente, det var en ”lucky” fisk.
Det kalder vi fisk, vi får under metodegennemgang, selvom det så kun er denne ene, der hugger på metoden. Jeg fik kastet ud igen og havde næsten fået spundet helt ind, da det igen rykkede hårdt i linen. Dette så Christian, og nu var hans nysgerrighed vakt.
Fisken havde ikke tænkt sig at blive hængende. I næste kast skete der ikke noget, men i det fjerde kast sad den der igen. Da fisken efter en kort fight lå i nettet oppe på land, forlangte min makker at se, hvad jeg fiskede med, og jeg viste ham storsmilende fluen.
Jeg håber virkelig, at I må få samme fornøjelse med ”Fnullerbassen”, som jeg har på de dage, hvor put & take-søen ellers kan virke som en lunken kop the med ugidelige fisk i.
