find forsikring
illingworth

Illingworth – fastspolehjulets fader

Her er fiskeriet heldigvis helt anderledes, og mange lystfiskere binder da også deres egne fluer, laver sine egne blink og woblere, dekorerer sine agn eller bygger sin stang, sit fangstnet eller noget helt syttende.

Hvad er det så for et fiskehjul
Men når man så siger ”største opfindelse siden fiskehjulet”, hvad er det så man mener? Det må jo være noget virkelig epokegørende. Kunne det være opfindelsen af de første simple trisser med et håndtag? Jeg tror det ikke. Det har nok ikke sat sig noget større spor i sin samtid.

Så multihjulet da, som Englænderne stod fadder til? Ideen var sund, men håndværket skulle have været så dårligt, at det var op til amerikanerne at stå for populariseringen igennem produktudviklingen af hjulet.

Hvad så med fastspolehjulet? Kan dets opfindelse og introduktion da betegnes som en så revolutionerende nyhed, at det har påvirket sin samtids fiskeri mærkbart? Svaret er afgjort ja!

Det regnede med beskyldninger, trusler, skriverier og berigtigelser, smædekampagner og ind i imellem direkte vold ved fiskevandet, hvis en disse ”uduelige fiskere” med deres alt ødelæggende ”fixed spoole reel” blev mødt ved nogle vande.

Det blev også påstået, at ”vandene snart ville være tømt for fisk” af disse mennesker, som kun var ”lidt bedre end krybskytter”. Og som udøvede et fiskeri, der kun krævede lidt eller ingen ”skills or sportsmanship”.
Jo, retorikken var skinger og bølgerne gik endog meget højt. Et par afgørende aspekter for denne dramatiske reaktion var, at dette fiskeri afgjort gav dets udøvere en række fordele frem for fluefiskerne og de ordinære minnow-fiskere. Først og fremmest rækkevidden. ”Thread line fishing” eller tråd line fiskeri gav udøveren en hidtil uhørt rækkevidde. Det vil blandt andet sige, at hidtil ”håbløse” fisk nu blev fanget. Da det så også var nemt at lære at kaste med i modsætning til samtidens fluefiskeri, gjorde ikke situationen bedre.

Så fra at det spændende ørredfiskeri var forbeholdt en lille eksklusiv elite, kunne den brede hob nu også deltage. Og den gjorde det! Specielt fluefiskerne førte an i hylekoret imod hjulets opfinder samt alle de nye udøvere, som man nu måtte dele fiskevandet med.

Illingworth
Alfred Holden Illingworth (1869 – 1923) var ud af en velstående og distingveret familie, der ud over at eje Bradfords største spinderier også var engageret i politik, mekanik og sport.

A.H. Illingworth havde allerede som teenager fisket fra Lapland til Sydeuropa og var kendt i sin samtid som en særdeles kapabel og respekteret fluefisker.

Illingworth var også på andre områder en anderledes aktør i grejbranchen. Man kunne jo forestille sig, at opfinderen af dette revolutionerende nye produkt personligt scorede kassen. Men sådan forholdte det sig ikke. Firmaet, der forhandlede hans hjul ”The Light Casting Reel Co. Ltd.”, var en slags non-profit firma, der sendte indtjeningen tilbage til produktudvikling og promotion og ikke et eneste pund til Illingworth eller andre.

Opfindelsen
Overleveringen siger, at Illingworth kort efter århundredeskiftet var ved at udføre en mindre reparation på en spinderimaskine, mens han velsagtens ”skrivebordsfiskede” de sky ørreder i den nærliggende flod Wharfe. Synet af spinderimaskinens ”flyer”, der legende let og hurtigt lægger tråden om trådspolen, skulle have givet ham ideen til fastspolehjulet.

Den første prototype var lavet over et Birmingham-type hjul og formodentligt af Carswell fra Glasgow, som senere skulle komme til at spille en selvstændig rolle i videreudvikling af fastspolehjulet.
I 1905 bliver patentet til Illingworth no.1 hjemtaget, og tidligt i 1907 blev de første hjul så markedsført. Mindre ændringer af designet var blevet foretaget i perioden frem til introduktionen. Hjulet var kendetegnet ved ypperligt håndværk og god finish. Hjulet var beregnet til at sidde ovenpå stangen under fiskeri og blev leveret i eksklusive æsker med velour indtræk. Hjulet, var meget dyrt i samtiden og reelt uden for rækkevidde af den almindelige englænder.

Varianter
Hos Illingworth, som hos de fleste andre, hersker der en vis uenighed omkring antallet af varianter. Det mest almindelige er dog at sige, at der er to varianter af dette verdens første rigtige fastspolehjul. Illingworth, som denne første model kaldes, kendes fra den næste ”generation” ved at mangle det senere obligatoriske ”oil me please”. Mark 2 blev mærket med denne fromme bøn om olie.

Der kan også være andre forskelle. Nogle modeller har to ”bøjler” til linepålægning og andre har tre. De tidligste er ofte med store flot svungne ”fliers” og først senere kom de korte, bredere ”bøjler”.

Konkurrenterne
Hjulet, der startede revolutionen, var som tidligere nævnt patenteret. Dette holdt til en vis grad nye konkurrenter fra bordet. Hjertet i patentet var kraftoverførsels-systemet. Dette kunne der ikke røres ved i patentets løbetid, men der var andre løsninger.

Hvilket de snarlige efterfølgere Chippendale og Stanley hjul skulle vise. Hver for sig var de med til at tegne deres del af historien for eftertiden. Mest oplagte var Chippendale hjulene, som placerede fastspolehjulet, hvor vi oftest ser det, nemlig under stangen.

Illingworth No 1 er et meget sjældent hjul uanset model og type. Da der i de første år kun blev produceret små mængder og man tilpassede nye ideer og forbedringer, var der ingen organiseret eksport. Jeg vil skønne, at der måske findes max. er en håndfuld no.1’er i Danmark.

Det formodes ofte, at produktionen af 1’ren reelt stoppede med introduktionen af Illingworth No 2.

Illingworth No 2
Allerede i 1910 kommer Illingworth´s næste bud på fastspolehjulet, og det ligner jo meget mere det, vi kender fra i dag. Specielt placeringen nedenunder stangen og dimensionerne mellem spole og ”hjulhus” virker mere bekendt nu. Selvom nogen nok vil mene, at hjulet ser rystende primitivt ud, så er det i det store hele opbygget som i dag.

Der kunne købes forskelligt ekstra udstyr såsom en ekstra gearing på 3:1 som supplement til standard 2:1 udvekslingen. Der var oliekande, udfyldningsringe, specielle trådliner og verdens første kombinerede stang. Denne splitcane-stang dækkede en 9´6´´ fluestang og to ”casting rods” på 8´6´´ og 6´6´´ med agat-forede stangringe på nær flue-toppen, der havde broringe.

No 2 må man formode er eksporteret til USA eller påtænkt eksporteret. Der er i hvert fald taget et US-patent på hjulet.
I 1924 introducerede man en spole med 18ct guld spolelæbe til både No 2 og No 3. Dette gjorde det i forvejen dyre hjul endnu dyrere.  Denne feature blev absolut ikke nogen salgssucces, og selv om man satte prisen markant ned et par år senere, forsvandt detaljen samtidig med det sidste lager.
Samlermæssigt kan et standard No 2 betegnes som et moderat sjældent hjul. Priserne på samme bærer præg af, at antallet af produktionsår, godt håndværk, høj pris (folk passer bedre på dyrt hjul end et billigt) og antallet af ”overlevende” hjul langt overstiger antallet af dedikerede fastspolehjuls-samlere. De nævnte features er generelt meget sjældne og bør øge prisen markant!

Illingworth No 3
Patenterne på No 3 bliver taget i 1913-1914, og man kan formode, at det nye hjul var på trapperne umiddelbart og altså sideløbende med No 2. Det ville ellers være nærliggende at antage, at når to hjul, der ligner hinanden så meget, ville det nye afløse det gamle. Men ikke her.

De tidligere omtalte forbedringer af 2’ren er features, som vi tager for givet i dag. En bremse på hjulet –  æstetisk lavet og placeret på spolen. Samme bremse havde en lyd-indikator samt et kryds-lineoplæg. Samtidig kunne man købe hjulet med automatisk line-opsamling / bøjle. Dette kan dog ikke være noget stort hit vurderet ud fra, hvor ofte man ser et sådant hjul. Samme hjul kunne også udstyres med et geardæksel eller cover.

The Featherweight Illingworth var også et tilbud. Ved at udskifte tunge materialer med lettere og spare på samme fik man et hjul, som kom helt ned på ca. 200 gram. Endvidere kunne man frem til 1936 købe et lille cover til tandhjulene, kaldet ”fully covered guns”.

På samme måde som No 2 hjulet kan man betegne No 3 som et lidt sjældent hjul. Priserne på samme bærer også præg af antallet af produktionsår, godt håndværk og høj pris.

Ved No 3 er det dog mere udtalt, at ekstra udstyr forhøjer prisen. Lige fra den originale trekantede ”cartbord”-æske til korkudfyldningsringe og guldspolelæber.

Illingworth No 4
Dette hjul blev konstrueret som en naturlig følge af udviklingen samt et begyndende behov for et laksehjul. Dette hjul var som de tidligere et produkt af det bedste fra de tidligere modeller garneret med nyt. Det var specielt et 1930-patent, der banede vejen for dette hjul. Lidt senere blev det suppleret med et 1933-patent gående på en forbedret spole. Denne spole skulle også fortsætte på Illingworth No 5.

Hjulet var støbt i en ny lettere aluminiums-legering, som sammen med et nyt bronze-gear-system satte Illingworth på den absolutte top igen. Hjulet er et sjældent hjul i enhver stand og specielt i god stand med original boks. Der er ikke så nogen særlige variationer, som vi kender det fra No 2 og No 3.

Illingworth No 5
Dette gude-skønne hjul blev det sidste i serien fra ”The Light Casting Reel Coy, Redditch”. Lavet i bakelit og letvægts aluminium var det rustfrit. Og netop det polerede ”Duralium” er med til at skabe et helt specielt hjul, som det er en udsøgt fornøjelse at se på eller stå med i hånden. Teknisk var der kun enkelte fornyelser, og et nyt krydsoplæg var det mest prominente. På dette hjul er det spolehusets bevægelser op og ned, der skaber krydsoplæget.

På de første No 5 hjul er spolen også lavet af bakkelit. Disse kaldes Mark 1 – de senere i aluminium er mærket Mark 2.
Hjulet kunne fås med en automatisk pick-up (bøjle), hvis man betalte yderligere 10 shillings for det i forvejen yderst dyre hjul – £4 i 1937!
Der var en del skepsis overfor bakelit-konceptet. Det dæmpede gear-lydene (tiltrængt), men det gjorde også hjulet mere udsat overfor stød, hvilket skulle være blevet afslutningen for mange hjul, da produktionen af stumper stoppede efter relativt kort tid.

Det er ikke alene den høje pris, der har gjort dette pragtfulde hjul til en særdeles stor sjældenhed, det var også tiden og konkurrencen.
I tidsrummet fra 1909 og til krigen sker der selvklart meget andet på fastspolehjuls-fronten. Først og fremmest skal Chippendale-hjulene nævnes, fordi de medvirkede til udviklingen af Illingworth-hjulene. Walter Stanley’s hjul – det senere ”Allcock Stanley” – blev kaldt fiskeriets Morris Minor. Mange andre satte ligeledes deres præg på denne første tid.

 

Del:
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Fiske Klubben

Modtag produktnyheder, artikler, tilbud og rabatter direkte i indbakken.

Måske du har lyst til at læse