find forsikring
doed-fisk

13 tons fisk er døde i søen

: Ejer mener, ansvaret ligger hos foderproducent

Fiskeopdrætter Mikkel Priess Pedersen er havnet i noget af en kattepine. For han har foreløbigt haft 13 tons døde fisk. Selv mener han, at det skyldes foderet. Men det er foderproducenten ikke enig i. 

13 tons af fiskeopdrætter Mikkel Priess Pedersens fisk er døde. De fisk, der har spist af
samme foder, men som har formået at overleve, skal bruges til konsum. De kan derfor
ikke sælges.

Grundet massedøden frygter Mikkel Priess Pedersen, at lystfiskerne ikke ønsker at gøre
brug af hans put and take-sø ved Ringkøbing i den nære fremtid. Det skyldes, at der
udover de 13 tons fisk er samme mængde, som måske ikke overlever.
Selv er han ret sikker på, hvad det er, der slår hans fiskebestand ihjel.

– Vi mener, det er foderet, der er forgiftet. vi har allerede samlet 12-13 tons døde fisk op,
og vi har samme antal til at gå stadigvæk. Det er tydeligt at se på vitale dele af fiskene, at
de er syge, siger Mikkel Priess Pedersen til TV Midtvest.

Mistanken om, at det er foderet, der er skyld i fiskenes død, startede efter de første
dødsfald i august 2019.

Undersøgt af dyrlæger

Han er ret sikker på, at foderet er skyld i massedøden blandt hans fisk grundet et af de
stoffer, som foderet indeholder. Gennem undersøgelser har han fundet ud af, at indholdet
af ochratoksin A, der er svampegift og kan være kræftfremkaldende, er dobbelt så høj i
pallen med foder, som de døde fisk har fået, end i tidligere paller, Mikkel Priess Pedersen
har modtaget fra foderproducenten.

Der er dog ikke fundet tegn på hverken bakterier eller sygdomme hos fiskene, efter to
dyrlæger har undersøgt dem.
– Vi bruger en masse penge på at holde dem i live, for vi ved ikke, hvad vi skal gøre ved
dem, siger Mikkel Priess Pedersen.

Producent uenig

Foderet, som Mikkel Priess Pedersen mistænker for at slå hans fisk ihjel, stammer fra
virksomheden BioMar i Brande.

Til TV Midtvest skriver administrerende direktør, Anders Brandt-Clausen, i et skriftligt svar,
at:

”Vi har i den specifikke sag analyseret og undersøgt vores foder og har ikke kunnet finde
noget usædvanligt ved værdierne, og de lovmæssige værdier er overholdt til fulde.”

Mikkel Priess Pedersen har forgæves forsøgt at få en positiv dialog med BioMar. Han
håber, de vil indrømme, at de har begået en fejl, da han ikke ser, at det er hans egen
skyld.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse