find forsikring
laxfiske_bogen

Anmeldelse: Laxfiske & favoritflugor

At fiske laks er spændende og fascinerer hundredtusinde af udøvere. I Norden findes mange af de mest populære elve, og inkluderer man Skotland og Rusland, har man indkredset noget af det bedste. Det er langs disse vandløb, der er skabt et utal af fluemønstre gennem årene.



I bogen præsenterer Pelle Klippinge sine favoritfluer og erfaring med at få laksen til at hugge. Der er mønstre med fængslende historier, blandet med herlige eventyr og oplevelser. Her findes alt fra den lokale Em Silver til den unikke Tilda – en giftig flue, der har fanget flere laks over 20 kilo!

Der findes også interessant læsning om det seneste tørfluefiskeri efter laks. De skarpeste fluer, og hvordan de fiskes, afsløres i detaljer. Bogen indeholder også vigtige elementer som teknik og strategi, der indrammes af forfatterens farvefotos. Afslutningsvis en epilog (efterskrift) af den velkendte ildsjæl Orri Vigfússon om atlanterhavslaksens fremtid.

I bogen præsenteres forfatterens liv med fokus på laksefluefiskeri. Det handler om eventyr og oplevelser fra en lang række elve og lande. Bl.a. Emån, Mörrum og Örekil i Sverige over Gaula og Orkla i Norge til skotske Spey og Dee for blot at nævne nogle stykker.

Pelle Klippinge fortæller om sine favoritfluer, som har fulgt ham gennem mere end 30 år med fluestangen. Og der er bindevejledning med ved hvert fluemønster.

En bog, der gerne må ligge under mit juletræ om ikke så længe.

Titel: Laxfiske & favoritflugor.
Forfatter: Pelle Klippinge.
Forlag: Bokförlaget Settern, www.settern.se
Sprog: Svensk.
Antal sider: 168.
Indbinding: Indbundet i hårdt omslag.
Pris: Ca. SEK 395,-

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Måske du har lyst til at læse