vision_ace_skagit

Anmeldelse: VISION ACE Skagit

Pedro har testet Vision Ace Skagit i det nye nummer af Fiske Avisen.


Skagit-linerne er kommet for at blive, selvom de har et begrænset anvendelsesområde. De er beregnet til at få fluen til at fiske dybt. Derfor bliver de da også mest brugt i højt og ofte koldt vand. Skagit-linerne var oprindeligt til steelheadfiskeriet på den anden side af Atlanten, nærmere betegnet i ”Steelhead Country” i det nordvestlige USA og i Canada.

Skagit-linerne er i bogstaveligste stand skræddersyet til kortere tohåndsstænger, når der fiskes med store, tunge fluer, hvor pladsen er trang, og hvor fluerne skal hurtigt ned nær bunden i kraftig strøm. Det er skægt at se, at de også meget hurtigt har vundet indpas i det skotske vinter- og forårsfiskeri. Selv de ærkekonservative briter bruger nu Skagit-liner ved fx Dee.

Skagit-skydehovederne angives i grains og ikke i det traditionelle AFTM-system. En grain er ca. 0,07 gram, eller et gram er ca. 15,5 grains. Men det behøver man nu slet ikke at spekulere nærmere over, for enten er det angivet på din tohåndsstang (sammen med AFTM-rating), eller også kan man slå op på forskellige hjemmesider og se hvor mange grains, der anbefales til netop din stang. Til Visions egne stænger kan man se grain-angivelserne i deres katalog.

På grund af kasteteknikken er det en fordel med en stang, der ikke er alt for stiv. Visions seksdelte tohåndsstænger ”SIKS” er perfekte til jobbet.

Læs hele anmeldelsen i Fiske Avisens december-udgave, som du kan købe hos din grejhandler, bladkiosk eller i abonnement her på siden.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse