find forsikring
jess_glargaard_gedde_10_2_kg

Dørgning efter gedder

”Jeg har dørget med store flydende woblere på fiskedybder mellem 3 og 6 meter,” fortæller Jess.

”Gedderne har stået koncentreret på toppen af knoldene eller på kanten af skrænterne. Fiskeriet har været helt forrygende med mange fisk i båden. Gedderne er ubarmhjertige og knalder hårdt til woblerne og krogningsraten er høj. Ekkoloddet med indbygget plotter har været til stor hjælp når jeg har sat et waypoint ved hvert hug. På denne vis har der tegnet sig et klart billede af, hvor tæt gedderne egentlig står på fiskepladserne.

En af de seneste ture gav 21 gedder, hvor det var en Westin Jätte 170 mm i farven Concealed Fish som krogede dagens største gedde på 107 cm og 8,1 kg. Med så meget aktivitet prøvede jeg at lave et setup med et paternoster tackle, bundet op med en Westin Jerk (sinking). Et udemærket setup, hvor den traditionelle Jerk wobler blev præsenteret i en stille “glider” bevægelse.

Dette gav en del gedder af de 21 den dag! Med dette set-up kan man tilpasse vægten efter dybden. Jeg benytter selv ca. 90 g på 3-6 meters dybde. Jeg plejer at sende loddet ned på bunden for derefter at dreje et par omgange på hjulet så selve loddet svæver lige over bunden. Skal der fiskes i andre dybder er det op til den enkelte at tilpasse tacklet efter forholdene og eget temperament.”

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse