gulp_borsteorm

Eksperttip – Havørred med Gulp Børsteorm

I marts-udgaven af Fiske Avisen lancerede vi den nye Gulp konkurrence i Fiske Avisen, hvor du kan deltage med fangster, fanget på Gulp. Hver måned bringer vi desuden et eksperttip omkring, hvordan du kan fange flere fisk med Gulp.


Rigget består i sin enkelthed af tre elementer. Abu Bombarda i intermediate eller flydende version, alt efter vanddybde og temperament. Aberdeen-kroge eller langskaftede streamerkroge i str. 2-2/0, alt afhængig af, hvilken Gulp Børsteorm, man vælger. Gulp Børsteorm, som findes i to størrelser, nemlig en 6” og en 4” fat.

6”-ormen kan med fordel klippes over således, at 1/3-del (hovedenden) ikke bruges, men blot lægges tilbage i emballagen til anden brug. 4”-ormen kan bruges, som den er.

Ormen trækkes på fra hoved enden i hele krogskaftets længde og gerne en lille smule op over krogøjet og op på linen.

Nogle dage fortrækker havørreden, at ormen bevæger sig livligt. For at opnå en livlig gang kan man kroge ormen en lille smule skævt således, at den vrider og snor sig gennem vandet under indspinning. Andre dage skal agnen nærmest gå som en streg gennem vandet, så her er det vigtigt, at ormen kroges lige på krogen. Krogspidsen skal i begge tilfælde være helt fri.

Når hugget falder, vil det oftest føles som en let opstramning. Der gives øjeblikkelig løs line i 3-5 sekunder, hvorefter tilslaget skal falde. Nu er det blot at fighte fisken ind og nyde synet af en sølvblank forårsørred.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse