find forsikring
find forsikring
bombarda_1

Eksperttip: Sådan rigger du til bombarda-fiskeri

Muligheder er mange, når det gælder bombardarigs. Vi har spurgt Gorm Andersen hvilket ét setup han benytter, og det får du lige her:

Jeg fisker altid med 0.14 – 0.17 mm fletline, og bruger bombadaflåd i vægt 15 g, 20 g og 25 g  alt efter hvor jeg fisker. På Stevns fisker jeg med 20 – 25 g bombardaflåd, og på vest- og nordkysten og i fjorden er det 15 – 20 g bombarda af mærket Lawson.

Brug flådstop
Jeg benytter flådstop over bombadaflåddet, som vist på billede (højre side), da det i stærk strøm eller med tunge fluer og microblink, kan får bombardaflåddet til at ryge langt op af hovedlinen. Det har flere uheldige følger. En af dem er i kombinationen af stærk strøm og i et spinstop, der får flåddet til at dale væk fra bundstoppet. Når fisken så hugger, skal linen først strammes op inden det effektive modhug er udført og fisken mistes, hvorimod en løsning med flådstop gør, at flåddet hele/altid har kontakt til bundstop/forfang/flue, og alle små nip og hug kan mærkes og modhugget kan falde kontant, når tyngden fra fisken mærkes uden noget der skal strammes op eller andet inden.

Forfanget
Jeg bruger 0.38 til 0.40 mm fluorocarbon, og en længde på ca. 260-280 cm alt efter hvilken stang jeg bruger. Det vigtige er, at forfanget ikke er for langt til man kan nette fisken, når man kommer der til.

Læs mere om Bombarda fiskeri og bombarda setup her

Svirvler og perler
Jeg bruger Okuma svivler str 8. (billedet) og altid kun grønne eller gennemsigtig perler under bombarda flåddet, da rød er en form for hugpunkt og fiskene bliver tirret af rødlig farver. Fiskene risikerer at gå efter perlen i stedet for fluen, og det jo ikke meningen – derfor den grønne perle.

Agn
Om sommeren fisker jeg meget med tobisfluer og rejeimitationer, som vist på billedet (hjemmebundne). Om efterår og forår/vinter er der lidt mere spræl i farverne og gerne i lidt rødlige, lyserøde og orange nuancer, da det kan have en god effekt på fiskene de skrappe farver.
Jeg fisker også med microblink i Stripper 4 g og i Snapper i 2 g og skifter i det hele taget ofte fluer og agn under en fisketur, også selvom jeg fanger fint på den enkelte flue, så er der måske noget, der er endnu bedre og derfor skifter jeg jævnligt flue/agn, da min nysgerrighed driver mig.
Fluen er altid bundet i en løkkeknude, så den har den bedste frigang og man kan udøve den perfekte teknik til hver enkelt flue. Til tider fisker jeg også med ophænger (altid mindre end bundfluen) og 50-60 cm over bundfluen i en lille tavs på 10-13 cm, som er bundet på forfangs hovedlinen i en glideknude, da jeg synes, det fungerer bedst for mig.

Hvordan knuder osv. bindes kan man Gogle sig frem til og læse sig til på nettet.
Knæk og bræk derude.
Gorm Andersen

Del:
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn
Nyheder
træpillegrill
Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader

google-earth-fiske-guide

Google Earth Fiskeri




Fiske Klubben

Modtag produktnyheder, artikler, tilbud og rabatter direkte i indbakken.

Måske du har lyst til at læse
havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

Fjordfiskeri

Spaniens Sortstribede Monstre

setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul