find forsikring
laks_77_72dpi

En ægte cannibal laks

Ikke alle laks stopper med at indtage føde, når de trækker op i ferskvand. Det fik Peter Kirkby fra Kinetic et tydeligt bevis for, da han fiskede forårslaks i det vestjyske.

Peter fiskede i Storåen d. 25. april, da han fangede sin første laks i år. Fisken var en forkromet skønhed på 90 cm og 7,7 kg, som huggede på en 14 g sort/kobber Rooster Tail spinner fisket nær bunden lidt ovenfor et skarpt sving.

Det mest bemærkelsesværdige ved fangsten, var det faktum, at laksen stadig var i fuld gang med at jage og spise efter at den var trukket op i åen. Laksen blev hjemtaget, og da den blev renset kom de barske realiteter frem i dagens lys: Fiskens fordøjelsessystem var stadig fuldt funktionelt og mavesækken var fyldt med hele 5 laksesmolt i 15 cm’s længde. Alle var de tilsyneladende blevet slugt af kanniballaksen i løbet af de seneste dage. Den slags sætter spørgsmålstegn ved de gængse teorier om opgangslaks, der ikke tager føde til sig, og man kan jo passende undre sig over om en diverse lakseagn og laksefluer overhovedet kan være for store…

En kort video optaget under fangsten kan ses på følgende link:

http://www.youtube.com/watch?v=fEvG9RWcwRM

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse