I går blev en af sæsonens helt store helleflyndere fanget hos Nordic Sea Angling i Værøy
Guide Nikolai Pauli Hjorth fra Team Svinet fortæller om fangsten:
Fantastisk dag som fiskeguide, med Lukas Hjorth og vores svenske gæster i båden, i det norske.
Alderspræsidenten krogede en monsterflynder og efter 8-10 minutter måtte jeg overtage stangen. Efter 40 min fik jeg hjælp af endnu en guide, som siden overtog stangen fra en slidt Hjorth og jeg holdte i stedet båden over fisken.
Efter 90 min fik vi endelig fisken til overfladen og sikret; 242 cm flynder og en estimeret vægt omkring 200 kg.
Jeg greb chancen og tog en badetur med fisken, da min kunde ikke ville i vandet, fantastisk oplevelse med det majestætiske dyr.
Enestående oplevelse, vil tro at flynderen på størrelse ligger i top 10 på verdensplan taget på stang.