Gorm Andersen har tidligere vist, at han har formået at finde de store fisk i år. I dag overgik han endnu en gang sig selv.
Gorm beretter selv om fangsten:
– Solskinsdag og hård modvind på Stevns blev opskriften på ny PR i dag. Asbjørn Olsen og jeg tog til bøgeskoven og fiskede der et par timer uden at mærke noget. Vi fiskede med bombada og flue og ophænger på hele det stræk, vi gik. Vi fiskede os vej tilbage mod bilen, da vi havde besluttet at vi ville rykke spot til hård modvind og farvet vand.
Vi ankom til spottet og det så meget aggressivt ud, med hård modvind og helt brunt vand. Jeg vidste, at strækket kan være specielt med farvet vand, hvis der er godt med strøm, så vi fandt godt med vind og letter farvet vand. Asbjørn hev hurtigt to flotte fisk – den ene en farvet og den anden en lille blank som blev genudsat. Vi var begge sultne, så vi ville lige have en bid mad, men inden den stod for skud, faldt hugget i et langt spinstop. Overfladen blev levende, og mit bombada og flue blev flået rundt i vandet. En kæmpe fisk viste sig. Adrenalinen pumpende, og fisken tog hidsige udløb og røg rundt i vandet. Jeg kunne mærke, at den slog med sin hale på slag linen, men efter en intens fight med flere udløb og spring kunne jeg selv nette min nye PR på 4,6 kg 70 cm præcis.
Der efter blev det til til at tage op og spise en god middag efter en fuldendt dag på kysten!
Knæk og bræk!