oresundsakvariet_vinter2013_fotograf_birgit_thorell

Havdyrsaktiviteter på Øresundsakvariet i vinterferien

På Øresundsakvariet kan man i vinterferien komme helt tæt på den indre anatomi hos fisk, havpattedyr m.m. I hverdagene i uge 7 og 8 vil havbiologerne og dyrepasserne nemlig afholde offentlige arrangementer, hvor disse havdyr dissekeres og undersøges og hvor der samtidig fortælles en masse spændende historier om disse dyrs liv i vore danske have.

Følgende dage er der dissektion af havpattedyr kl. 12.10:
Onsdag d. 13. februar dissektion af havpattedyr
Onsdag d. 20. februar dissektion af havpattedyr

Følgende dage er der dissektionen af fisk og blæksprutte kl. 12.10 – 12.45:
Mandag d. 11. februar dissektion af blæksprutte
Fredag d. 15. februar dissektion af torsk
Mandag d. 18. februar dissektion af blæksprutte
Fredag d. 22. februar dissektion af torsk

En anden spændende begivenhed, som man kan opleve i vinterferien, er ”Havdyrene i Øresund – lær og rør” som ligeledes foregår på alle dage i uge 7 og 8 kl. 11.25 – 12.00 og 13.25 – 14.00. Her kan ca. 25-30 personer pr. gang komme med ind i laboratoriets forundrings- og vådrum, hvor dyrepassere og havbiologer fortæller om dyrene i Øresund. Under vejledning kan du bl.a. røre ved en hummer, taskekrabber, fladfisk osv. som du normalt ikke kan komme til røre ved. Skriv dig på listen ved siden af billetsalget og mød op ved plakaten: ”Havdyrene i Øresund – lær og rør”! 

De populære fiske- og dyrefodringer bliver udvidet og antallet pr. dag fordoblet, så de alle dage kan opleves hver halve time i udvalgte akvarier! Her kan du også få svar på dine spørgsmål ved at spørge dyrepasserne om dyrene i akvariet.

De nye blæksprutter har det godt
I oktober fik Øresundsakvariet helt nye små eksemplarer af Sepiablæksprutten, Sepia officinalis, og dyrepasserne på akvariet kan med stolthed meddele at de stortrives i deres nye akvarium og at de er et hit hos publikum især når de bliver fodret med deres favoritføde, små krabber og fisk. Sepiablæksprutten, som Øresundsakvariet viser frem, er meget udbredt på den nordlige halvkugle og bliver ofte set på lavt vand omkring middelhavskysterne. Men man kan finde dem i alle tempererede og subtropiske farvande i Europa. Langs den danske vestkyst kan man ofte finde nogle fine hvide aflange kalkskaller på stranden. De kommer fra sepiablæksprutten, der bruger dem som balanceorgan, når den bevæger sig rundt i vandmasserne i sin søgen efter føde. Normalt ligger disse blæksprutter nedgravet i sandet og er derfor enormt svære at se for evt. byttedyr. Og når byttedyret nærmer sig den skjulte sepia, springer den frem fra sandet og skyder to lange fangearme frem og fanger sit bytte.

Rapala Glidin’ Rap 6-pack Jerkbait – Spar kr. 511,- TILBUD 258,-

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse