find forsikring
p9050010

Havørred bonanza fra båd

Fredrik Lundblad der er sælger for Fairpiont Outdoors / Kinetic i den sydlige del af Sverige, ved hvor ørrederne skal findes og fanges. Denne weekend tog han således et par gange på bådfiskeri i den nordlige del af Øresund.

Den første tur foregik midt om natten fredag aften. Fredrik havde inviteret vennen Christian Ekvald af sted på dennes anden fisketur nogensinde og fiskeriet foregik på 1 ½ meter vand i et sandet område, hvor havørrederne jagter tobiser. Under kastefiskeri med 24 grams Magic Minnow Sølvpile i farverne Sinking Wedding og Sea Bass lykkedes det for de to at lande 8-9 torsk og 3 ørreder i løbet af et par timer. Den største havørred var på 60 cm, og der var desuden kontakt til flere andre fine fisk, hvoraf 3 ørreder blev mistet.

Den følgende søndag var Fredrik tilbage på vandet mellem kolkken 5 og 7 om morgenen. Denne gang i selskab med Mårten Dahlquist fra butikken Sportsfiskedepån. Så snart deres Sølvpile ramte vandet var der fisk og de oplevede et sandt bådfiske bonanza, hvor resultatet var 7 ørreder over 50 cm. Den største var på 65 centimeter og lige over 3 kilo.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse