Betragtninger omkring udsætningspolitikken og de manglende sandfang i vores kulturprægede landskab.
Mange mennesker har en formodning om, at ørredbestanden på Djursland er i fremgang, fordi der skal udsættes færre fisk end tidligere. Og det er for nogle af vandløbene i Grenåens vandsystem på Djursland også rigtigt nok, men der er mange andre faktorer, der er afgørende for det ændrede antal udsætningsfisk.
Før 2010 udsatte vi 26.200 ørreder i Grenåens vandsystem, men det er efter revisionen af udsætningsplanen i 2010 reduceret til 12.500 ørreder, og flere har fejlagtigt fortolket nedgangen i udsætningerne som en fremgang i den naturlige bestand. Flere af vandløbene har dog lykkeligvis også haft en fremgang i antallet af naturlige fisk, men det er langt fra hele sandheden for det reducerede antal af udsætningsfisk.
De følgende fire begrundelser forklarer de væsentligste årsager, hvorfor der ikke skal udsættes så mange fisk i Grenåens vandsystem som tidligere:
Biotopændringer
En af de ting, som kan ændre antallet af udsætningsfisk, er biotopændringer. En biotop er et område, eksempelvis det vandløb eller en del af vandløbet, hvor fiskene lever. Ændringer i disse biotoper kan eksempelvis måles på antallet af fiskeyngel på en given strækning, og ud fra disse tal kan biotopen tildeles en karakter. Eksempelvis tildeles karakteren 1, hvis den fundne mængde fiskeyngel eksempelvis er 60 stk. på en given biotop, og karakteren 5, hvis der er fundet eksempelvis 300 stk. fiskeyngel på en given biotop. De steder i biotopen, hvor man foretager målingerne, kaldes målestationer.
Et praktisk eksempel på en ændring i biotopen er fx. sket i Nygård Å. Her havde en af målestationerne tidligere en karakter på 4, men den er i øjeblikket nede på 2, hvilket betyder, at antallet af yngel på stationen er faldet fra 240 stk. til 120 stk.
Afkortelse af udsætningsstrækninger
En anden årsag til ændring af antallet af udsætningsfisk er en afkortelse af de vandløbsstrækninger, hvor der udsættes yngel.
Et praktisk eksempel på afkortelse af strækninger, hvor der udsættes yngel, er sket i Ryom Å med tilløb. Her har man samlet sløjfet 2,7 km langs vandløbene i vandsystemet, så man på den måde er blevet beskåret med 2.800 stk. yngel.
Sløjfning af udsætningssteder
En tredje årsag til ændring af antallet af udsætningsfisk er sløjfning af udsætningssteder.
Et praktisk eksempel på sløjfning af udsætningssteder er fx sket i toppen af Skod Å. Her har man tidligere udsat 1.450 stk. ½-års fisk, men det er nu reduceret til 0. Og det er ikke fordi, der er konstateret en fremgang i bestanden – snarere tværtimod viser tallene, at bestanden er aftagende.
Et andet praktisk eksempel på sløjfning af udsætningssteder, er ligeledes inden for ½-års fiskene. Totalt udsatte man tidligere i vandsystemet i alt 2.700 stk. ½-års fisk, men de er alle blevet fjernet i den nye udsætningsplan – primært med den begrundelse, at vandløbene fysisk set lider af sandvandring.
Et tredje eksempel på fjernelse af udsætningssteder er inden for 1-års fiskene. Tidligere udsatte man 4.800 stk. 1-års fisk i Ryom Å og Korup Å. De er nu uden begrundelse reduceret til 1.050 stk. fisk i Ryom Å.
Omvurderinger
Endelig er mundingsudsætningerne også blevet reduceret, og antallet af mundingsfisk fastsættes ud fra vurderinger, der foretages af DTU Aqua i Danmark.
Et praktisk eksempel på omvurdering er i Grenåens vandsystem. Her er det således vurderet, at der skal udsættes 700 færre mundingsfisk end tidligere.
Ørum Å
I nogle vandløb klarer fiskebestanden sig godt, men den fysiske udvikling i vandløbene går ikke altid fremad. I toppen af Ørum Å er der bl.a. opstået en spærring ved en vejoverføring, og sandvandringen forringer også forholdene.
Ørum Å er et af de vandløb i Grenåens vandsystem, der generelt har en god naturlig ørredbestand. Samlet set er produktionen så stor, at der ikke skal udsættes fisk i Ørum Å. Men kigger vi på tallene fra den nye udsætningsplan, kan vi se, at der i toppen af vandsystemet er en tilbagegang af de naturlige fisk, og på den allerøverste kontrolstation er der ikke observeret en eneste fisk.
Når der ikke længere observeres fisk/ørreder i et vandløb, så er det et tegn på, at udviklingen går i den forkerte retning, og den er desværre ikke kun gældende for Ørum Å. Hidtil har det ikke haft indflydelse på antallet af udsætningsfisk, men parallellen over til de vandløb, som allerede er blevet taget ud eller beskåret i udsætningsplanen, er nok til at få øje på. Så når vandløbet ikke længere kan producere naturlige fisk, fordi de fysiske forhold er blevet forringet, er der pludselig opstået endnu en begrundelse for at skære i udsætningerne.
Skrot naturromantikken imod sandfangene
På Djursland er det tit lystfiskerne, der udfører det praktiske arbejde med fiskepleje, og det er bl.a. også lystfiskere, der via fisketegnet betaler for det.
Den biologiske og faglige linie inden for fiskeplejen varetages generelt af DTU Aqua i Silkeborg. Desuden er Fiskeridirektoratet også en medspiller på det lovgivningsmæssige plan. Vandløbsmyndigheden er kommunal, og generelt har lodsejerne adgangen til vandløbene, og den politiske del varetages for det meste af skiftende ministre i Folketinget med EU som en mere og mere dominerende medspiller. Alt i alt et stort demokratisk netværk, der ikke altid synes at svømme i samme retning.
Overordnet set er udsætning af fisk jo ikke den bæredygtige løsning, og derfor vil vi da også blive nødt til at lave flere vandløbsforbedringer. Det gør vi bl.a. ved udlægning af gydegrus og oprettelse af sandfang. Fra vandløbsmyndighedens side har jeg desværre hørt, at man ikke er interesseret i at oprette sandfang. Men selv om sandfang heller ikke er bæredygtigt, så må den slags naturromantiske holdninger imod sandfang skrottes – især i et landbrugsland som Danmark, hvor lodsejerne generelt ikke har noget imod sandfangene.
