tunfisk_norge

Norsk tunkutter fangede 29 blåfinnede tun

Erhvervsfiskernes tunfiskesæsoner er i fuld gang i Norge. Torsdag fangede den norske kutter MS Bluefin 29 tunfisk. 

Kutteren havde været på havet et par dage uden held, men så ramte de en stor stime tun.

– I dag var der helt enorme mængder. Helt overvældende. Efter at have prøvet et par dage uden held, så fik bid, fortæller skipper Atle Nekkøy til Bergens Tidende.

MS Bluefin vandt årets lodtrækning om den norske kvote af blåfinnede tun og startede jagten efter tun tirsdag morgen. Allerede den første dag, spottede mandskabet en stor stime tun, men det lykkedes ikke at fange nogen og det samme var tilfældet dag nr. 2, før lykken vendte uden for Øygarden i Hordaland. 

Hele 29 tunfisk med en totalvægt på omkring seks ton. 

– Det var en god størrelse på tunfiskene. En var langt over 2 meter, og jeg føler mig noget lille, når jeg står ved siden af, fortæller Linn Theres Nekkøy, som også er blandt mandskabet på båden, til norske NRK. 

Natten til fredag ankom båden til Florø, hvor Fiskeridirektoratet skal godkende fangsten, derefter går jagten igen efter flere tun, skriver Bergens Tidende. 

Sidste år fangede den norske tunkutter Hillersøy 190 tunfisk på én gang – du kan ser, hvordan det gik til HER.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse