mustad_logo

Norske Mustad skærer ind til benet

Norske Mustad, som nok er mest kendt for sine fiskekroge, har sideløbende haft en stor produktion af fluer og færdige tackler til fiskeri efter en lang række forskellige fiskearter. Men den side af virksomheden er nu ved at blive lukket ned.

 

Der vil dog stadig blive produceret både fluer og rigs, men i stedet for at lave dem selv vil Mustad outsource produktionen af disse varegrupper og i stedet koncentrere sig om sine kerneydelser.

Mustads øverste chef, Lars Lemhag, oplyser, at det sker fordi virksomheden oplever en stadig stigende efterspørgsel på Mustads kerneprodukter, nemlig krogene, og at man derfor vil fokusere på netop dem. Han forventer, at hele operationen er gennemført mod slutningen af sommeren.


Produktionen af fluer og rigs foregik indtil nu på en fabrik i Philippinerne, men hvortil den fremtidige produktion vil outsourced vides endnu ikke. Mustad har også netop afsluttet udbygningen af deres fabrik i Kina. Her koncentrerer man sig om produktion af kroge.

 

 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse