find forsikring
skjern_aa_sammenslutningen

SÅS: Utilfredsstillende mange advarsler og udelukkelser i år

Skjern Å Sammenslutningens kontroludvalg har haft et travlt 2017 – der har bud på flere udelukkelser og advarsler end tidligere, skriver sammenslutningen på sin hjemmeside. 

Det er SÅS ansvar, at kvoterne og fiskeregler i bekendtgørelsen overholdes og til det har SÅS 10 opsynsmænd, som varetager fiskeriopsynet ved fiskevandet i Skjern Å systemet. Deres vigtigste opgave er at hjælpe og vejlede fiskerne langs åen, men de er selvfølgelig også forpligtiget til at sikre, at gældende regler bliver overholdt. SÅS har nedsat et kontroludvalg som behandler overtrædelser, og bestemmer hvilke sanktioner, der skal gives. Alle i kontroludvalget er A-opsynsmænd, uddannet og godkendt af fiskeriinspektoratet i Nymindegab.

Udelukkelser gives såfremt der sker overtrædelser af bekendtgørelsen, det kan være fiskeri med modhager på krogene, eller hjemtagelse af laks udenfor de tildelte kvoter. Overtrædelse af bekendtgørelsen bliver fra nu af automatisk videregivet til fiskerikontrollen, med anmodning om yderligere retsforfølgelse.

Advarsler gives for uhensigtsmæssig håndtering af fisk, som skal genudsættes, eller billeder der ikke lever op til de anbefalinger, som findes på hjemmesiden. Gentagelsestilfælde kan medføre udelukkelse fra fiskeri.

Overtrædelse af fiskereglerne, eksempelvis ormefiskeri efter at man har fanget laks, kan ligeledes medføre sanktioner.

Det er utilfredsstillende, at der har været så mange sager i indeværende sæson. I værste fald kan vi risikere at få tildelt en mindre kvote, hvis der skal tages højde for et antal overtrædelser. Vi har derfor et fælles ansvar for at reglerne overholdes, og vi opfordrer til at hjælpe dem, som ikke kender reglerne. Dem, som bevidst snyder, må vi håndtere som vi bedst kan, så de skal ikke ødelægger det for alle andre. slutter sammenslutningen på hjemmesiden. 

Du kan læse mere på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside HER!

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse