soelleroedsoe_nul

Specimenfiskerens fiskeår

Når et nyt år starter, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad det kommende år vil bringe. Hvilke fisk fanger man? Hvor store og i hvilke vande?


Næste skridt er at fundere over, hvad jeg skal fiske hvornår, og pludselig er der alt for lidt tid og alt for mange arter, for mange vande der skal prøves, og mål der skal nås.

Hvis vi tager udgangspunkt i de arter, der findes i Fiske Avisens Kinetic Cup, er der mere end rigeligt at gå i gang med. De færreste personer kan nå at fange en værdig fi sk i alle 13 kategorier, men heldigvis behøver mede- og specimenfiskeri heller ikke at handle om konkurrencer. Jeg bruger bare arterne som udgangspunkt for artiklen.

En smule planlægning kan kun gavne fiskeriet og måske endda hjælpe med til at forbedre nogle personlige rekorder, for vi holder jo alle af at fange store fisk ind imellem.

Planlægger man fiskeriet, kan man nemlig fiske de forskellige arter, når de enten er mest aktive, mest fødesøgende, i bedste foderstand eller ekstra tunge grundet forestående gydning.

Mine ord er langt fra den eneste måde at gøre tingene på og måske heller ikke den rette måde? Det er mine tanker omkring et fiskeår og kun et eksempel på én måde at betragte tingene på.

Februar
Artiklen udkommer i februar så lad os starte med denne måned. Februar skal være os nådig, før normalt fiskeri er muligt. Nu omhandler denne artikel ikke kun det indeværende år, så hvis ellers vejr og temperatur arter sig, bør man i februar koncentrere sig næsten eksklusivt om rovfisk. Jeg skriver
”næsten”, for der er én art, som ikke er i Kinetic cuppen, hvis fredning ophører pr. 1. februar og det er helten.

Fiskeriet efter helt har gennem en årrække oplevet en stigende popularitet, hvilket er fuldt forståeligt. Få andre arter byder i vintersæsonen for muligheden for at komme ud og svinge matchstængerne.

Læs hele artiklen om Specimenfiskerens fiskeår i februar udgaven af Fiske Avisen.

Har du ikke abonnement på Fiske Avisen kan du bestille det her.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse