find forsikring
img_0208

Størcup: Drama til det sidste i Donslund Mølle.

Det første heat i stør cuppen er nu afholdt, og det var ikke uden drama.

Heatet blev afholdt i Donslund mølle, og det var i en særklasse for sig selv.
Alle fiskerne mødte op ved søen kl:06.30 hvor søens ejer, Knud, havde gjort det helt store morgenbord klar til alle. Da morgenmaden var indtaget, blev der budt velkommen, og alle blev informeret om dagens program. Da pladserne var fordelt og alle var klar, blev der kun ventet på at klokken slog Kl:08.00. Skuddet lød, og årets første heat var skudt i gang. Alle fiskerne var i godt humør, trods det noget skiftene vejr.

Aktiviteten var der fra starten, og der gik ikke længe, før de første fiskere var oppe af stolen, og klar ved stangen. Men det var ikke kun fiskerne der var klar. Fiskene var meget forsigtige, og der var flere fiskere som havde anmærkninger, men uden at få en fisk i kamp. Dog skulle det vise sig at fiskene ikke var uovervindelige.

Flemming Kristensen fra Team Sturgeon Fighters fik efter lidt tid og provokation en fisk i tale, og kunne efter en fin fight lande cuppens første fisk. En Russisk stør på 5,1 kg. Men Flemming var dog ikke den eneste der havde læst på lektion. Benny fik efter lidt tid også sat krogen i en fisk. Denne gang var der dog tale om en fisk i en anden klasse, nemlig en af søens mellemstore hvide stør. Fighten gik vildt for sig, og efter adskillige minutter, fik Benny fisken trukket i land, og havde hermed lagt sig i spidsen af første heat med en fisk på 14,5 kg.

Timerne gik og vejret skiftede hele tiden. Der blæste en kraftig vind, og regnen gjorde det bestemt heller ikke sjovere. Men humøret var dog stadig højt, trods alt.
Der var jævnligt fisk som viste deres interesse og fiskerne fik ikke lov at sidde ned i længere tid af gangen.

Der blev med jævne mellemrum fanget en fisk rundt om i det meste af søen. Podie pladserne skiftede jævnligt hænder og man kunne se at fiskerne var kommet for at vinde. Grejkasserne blev åbnet og lukket. De forskellige hold snakkede vidt og bredt om at ligge taktikken om og bruge andet bait osv.

Henover middag, kom der fint besøg fra et lokalt blad, samt Jyske Vestkysten og Tv Syd. De havde hørt om konkurrencen, og de kom ikke forgæves. For lige i det de ankommer, er der en melder som går i luften og kameramanden fik travlt med at få rigget sit eget grej til. Da de havde filmet på den ene side af søen og havde fået både fight og håndtering af fisken med på bånd, var det med at komme over på den anden side af søen, for der var fisk igen.

Klokken ramte 14:30 og sø ejer Knud, kom nu rundt om søen med varme pølser og brød. Timerne gik, og vi skulle helt hen omkring kl:18.00 før der igen skete noget. Her fik en af søens lokale drenge, nemlig Benny, igen en hvid stør på. Denne gang sagde vægten 16,7 kg og han havde med denne fisk lagt sig et godt stykke fra de andre fiskere.
Da der var en god times tid tilbage fandt Kjeld, også en af søens lokale drenge, sig også en god fisk. Med en vægt på 10,9 kg lagde han sig på en andenplads.
Den sidste time var tæt på at lakke mod ende. Men sådan som det nu er med alle konkurrencer, tæller et hvert minut jo med. Og det kunne man tydeligt se at der var nogen som benyttede sig af. For med kun 11 minutter tilbage af konkurrencen, bliver der råbt ”fisk”. Kontrollanterne løber ned til fiskeren, og her kan de straks se at her er tale om en rigtig solid fisk. Fiskeren Henrik Hansen, fik lagt et godt pres på fisken, og efter lidt tid lykkes det ham og hans bror at få fisken op på land. Kontrollanterne godkender fisken, og med kun 1 minut igen før konkurrencen er slut, kan Henrik Hansen genudsætte en massiv kæmpe på 140 cm og 22,5 kg, og hermed ligge sig i spidsen af heatet og skubbede hele feltet.

Fløjten lød, og konkurrencen var slut. Det blev til 9 fisk på land, med vægt fra 4,1 kg og op til 22,5 kg. Og en gennemsnitsvægt på 10,48 kg.

De 3 finalister fra første heat i Stør cuppen i Donslund Mølle ser således ud.

1. Henrik Hansen. Hvid stør på 22,5 kg
Præmier: Baits og trøje fra Magic Carp Baits og XL slynge fra Trakker

2. Benny. Hvid stør på 16,7 kg
Præmier: Baits fra Sportcarp og bidmelder setup fra Prologic

3. Kjeld. Hvid stør på 10,9 kg
Præmier: Produkter fra Vital Baits.

Vi vil fra Størfiskeri.dk gerne sige tak til Knud, fra Donslund Mølle, for lån af søen og for at deltage i Stør cuppen 2017. Der skal også lyde et stort tak, til alle fiskerne som deltog i heatet og holdte det gode humør oppe.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse