find forsikring
kinetic_peterkirbybornholm

Stor havørred fra Bornholm

Fairpoint Outdoors nye marketingschef, Peter Kirkby, har været en tur på Bornholm for at teste noget af firmaet nye grej og sendt følgende fangstrapport.

– Det nye job indebærer naturligvis en hel del testfiskeri med firmaets grej og selvom forholdene langtfra var perfekte gik turen til Bornholm i starten af vinterferien. Ovenpå en af nyere tids voldsomste snestorme, og med vandtemperaturer nær nul grader, var forventningerne begrænsede, da det gik løs om søndagen.

Med de lave temperaturer i baghovedet faldt valget på bombardafiskeri med en prototype af en 11 fods Kinetic stang, der er udviklet til netop dette fiskeri samt et af de nye Viva V5 hjul.

Sidst på formiddagen faldt hugget under fiskeri ved Broens Rev nær Snogebæk. I starten gjorde ørreden ikke meget væsen af sig, men efterhånden som fighten trak ud, stod det klart, at der var tale om en blankfisk af de pænere.

Da makkeren Morten Lyhne nettede fisken, blev der jublet i bølgerne på revet, og lidt efter kunne det konstateres, at den flotte havørred vejede 4,5 kilo og målte 70 cm.

Den fine fisk havde sandsynligvis levet størstedelen af sit liv kystnært og på en diæt af tanglopper og andre krebsdyr, for den var knaldrød i kødet.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse