kinetic_news_trout_a

Store ørreder på lavt vand

Deres seneste fiskeeventyr var en eftermiddagstur til et af de lavvandede områder, hvor de store ørreder trækker ind for at jage, når vandet varmes op. Et af de helt store problemer ved at fiske på den type pladser er at finde den rette agn, der både er langtkastende og kan fiskes højt i vandet med den helt rette gang, så den ikke hele tiden fanges i blæretangsbuskene. Netop disse egenskaber er noget den nye 18 gr Djurswobler besidder.

Den pågældende eftermiddag kunne en 4,1 kilos ørred ikke stå for fristelsen af en Djurswobler i farven ”Live Fish” (lilla ryg, sølvtransparente sider og røde prikker). Netop denne fisk fangede Einar, mens han stod på en sten langt ude og kastede skråt indad mod land. Flere andre flotte blankfisk blev landet i løbet af aftenen og i alt fik David og Einar 5 fisk hver. Einars på 4,1 var den største, men han havde en endnu større fisk, der fulgte med ind til stangtoppen. Davids fangster var ikke langt fra at kunne måle sig med faderens, og han landede bl.a fisk på 2,6 og 3,75 kilo.
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse