web_finsk_gedde_hardy_b

Storgedde fra flydering

I Finland kom der fart på geddefangsterne i starten af maj.

Ifølge Kinetics nye test-team medlem Mikael Sarelin byder flyderingsfiskeri efter de helt store på underholdning af høj klasse – især på dage som den han oplevede i begyndelsen af måneden:

– Sammen med en ven tog jeg på flyderingsfiskeri om aftenen, og vi oplevede suverænt fiskeri. Min kammerat fangede to 5 kilos fisk, og det lykkedes for mig at lande to gedder på 7,8 og 10,8 kilo samt et par mindre fisk. Ud over disse fisk havde vi kontakt til nogle rigtige monstre på over 120 centimeter. De fulgte vores fluer, men det lykkedes dog ikke at kroge nogle af dem, siger Mikael

Mikael fiskede med Hardy Zane stang & hjul og brugte en Rio Outbound #9 line i flydende/intermediate. Fluen var en hjemmelavet Craft Fur Deceiver.

På den store outdoormesse, der afholdes i Riihimäki i Finland fra d. 10. – 13. juni, afholder Mikael tre daglige shows omkring flyderingsfiskeri efter gedder. Her fortæller han om grejet og teknikkerne til at komme i nærkontakt med de helt store. Har du mulighed for at kigge forbi, så gå endelig ikke glip af det…
 

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse