Formålet
Formålet var at finde et rig, der under bulefiskeri dels fanger lige så mange torsk i munden som det traditionelle Øresunds set-up og dels fejlkroger markant færre fisk. Da projektet i sin tid startede, blev jeg inviteret til at deltage som testfisker på fisketurene, der skulle munde ud i en konkret viden, der måske kunne anvendes til at minimere antallet af fejlkrogede torsk. Jeg takkede høfligt nej tak, men har som presse haft lejlighed til at deltage på et antal ture, ligesom jeg har været testfiskerafløser ved en enkelt lejlighed.
Stor respekt
Lad det være sagt med det samme. Jeg nærer stor respekt for de personer, der dedikerer deres tid til at føre projekter som disse ud i livet. Disse testfiskere og tovholderne på projektet har brugt utallige vintertimer om bord på turbåden Jaws i deres søgen på øresundstorsk og håb om at kunne bidrage til et entydigt resultat, og det bør man anerkende. Ingen bør være i tvivl om min hensigt med dette indlæg, som er at forholde mig kritisk til de metoder, der er benyttet, og de forhold, testfiskeriet er foretaget under og dermed at ”gå efter bolden i stedet for at gå efter manden”.
Da projektet blev offentliggjort var sportsfiskerne splittede. Mange var begejstrede over, at der endelig blev søsat noget, der havde til hensigt at mindske mængden af fejlkrogede torsk. Andre var mere skeptiske og så helst projektet mørklagt, idet de enten mente, at et eventuelt resultat kunne føre til en skærpet lovgivning på området, eller at det ikke var seriøst.
Personligt var jeg ikke i tvivl om, at projektet var seriøst. Det beviser de adskillige timer og kroner, som det har kostet. Men jeg må tilstå, at det ikke var uden en vis skepsis, at jeg læste de indledende projektplaner.
Øresunds stortorsk
Øresund er landet over – og sågar i mange lande omkring os – kendt for et fantastisk vinterfiskeri efter stortorsk. Det faktum alene betyder ekstremt meget for den lyst- og sportsfiskerturisme, Danmark hvert år tiltrækker, og for de turbådsejere, der hver dag drager ud på Øresund med håbefulde lystfiskere. Rigtig mange unge lystfiskere vokser op og forguder de mennesker, der figurerer i sportsfiskerbladene med en af de helt store øresundsbamser. Drømmer om at det bliver dem én dag!
Fiskeriet og torskene derude er en institution i det danske sportsfiskeri, og mange er afhængige af historien omkring Øresunds stortorsk.
Fejlkrogede torsk
Emnet er en decideret varm kartoffel i visse kredse, og der findes såvel dedikerede modstandere som tilhængere. Debatten hersker i lystfiskerkredse og på diverse fora, lige så snart vinteren nærmer sig. Der skal ikke herske tvivl om, at der fejlkroges torsk under vinterens bulefiskeri, men lad mig slå fuldstændig fast, at jeg aldrig har oplevet lystfiskere, der bedriver dette fiskeri med hensigten om at fejlkroge torskene bare for at fange dem.
Det er naturligvis også i strid med lovgivningen, idet den tydeligt påpeger, at rykfiskeri ikke er tilladt. Man bør afholde sig fra jubelstemning, når en stor torsk kommer til overfladen med en pirk i ryggen, ligesom medierne ikke bør vise eller tillade torsk, som er synligt eller på anden måde beviseligt fejlkrogede.
Min skepsis
Min skepsis består stadig den dag i dag, og den er ikke blevet mindre med årene. Den går ikke på forsøget på at finde en løsning, som berører de involverede/deltagende parter eller engagementet i vores fiskebestandes ve og vel. Min skepsis går udelukkende på de procedurer og data, man har lagt til grundlag for den endelige opsummering og konklusion.
Tillad mig at bringe nogle eksempler, for i det store hele mener jeg, det handler om statistik, repeterbarhed og fysiske forhold i Øresund. Følgende forhold mener jeg betyder, at man ikke umiddelbart kan tillade sig at konkludere på de opnåede resultater:
Øresund er et farvand med ekstremt omskiftelige forhold. Vind, vejr og strøm betyder, at meget få dage er ens. Forsøg som dem, DSF har udført siden 2009, kræver ensartede forhold for at kunne sammenligne data. Det er ren statistik. For at kunne konkludere på en masse data, opsamlet på forskellige testdage, kræver det, at forholdene på de enkelte testdage er repræsentative for alle dage i Øresund, og det er et umuligt scenarie på et farvand som Øresund.
Det betyder, som jeg læser det, at man f.eks. kan have konkluderet på én ting i 2009, som man arbejder videre ud fra i 2010 og 2011 uden at vide, om de data, som man indsamlede i 2009, rent faktisk var brugbare.
Der er utallige faktorer, der i mine øjne er medvirkende til, at jeg ikke nødvendigvis tager forsøget for gode varer. Strøm, strømretning, fiskedybde, fiskestørrelse, bulens sammensætning, fiskenes orientering i vandet, pirkevægt, pirkebevægelser og turbådens stop over bulerne er nogle af de vægtige argumenter, jeg noterer mig, når jeg læser rapporten og sammenholder med min sparsomme erfaring.
Jeg kan også konstatere, at man specielt i 2009 og 2010 konkluderer ud fra meget sparsomme fangster. På trods af de sparsomme fangster vælger man at forkaste de rigs, man brugte den gang. Hvem kan forsikre mig om, at udfaldet ikke havde været anderledes, hvis der var fanget flere fisk, eller hvis forholdene havde været markant anderledes?
Dertil ændrer man også pirkevægt undervejs i forsøget. Man startede ud med 400 gram og afslutter i 2011 med 300 gram. Hvem siger ikke, at man havde opnået helt andre data i 2009, hvis man havde benyttet 300 gram pirke?
Svar på tiltale
Jeg forelagde mine argumenter til Kaare Manniche Ebert, som er projektansvarlig, og han havde følgende kommentarer:
”Danmarks Sportsfiskerforbund har læst kritikken og har følgende svar:
Vi har selvfølgelig også gjort os vores overvejelser om, hvad vi kan bruge datamaterialet til. Vi er udmærket klar over, at resultaterne de to første år, hvor fangsterne var meget begrænsede, gør det svært at foretage en sikker konklusion med hensyn til riggenes evner til at reducere fejlkrogning.
Det begrænsede datagrundlag havde derfor været et stort problem, hvis vi på baggrund af disse resultater havde anbefalet, at testriggene fra 2009 og 2010 var værd at bruge. Det gjorde vi ikke – vi gjorde det modsatte og forkastede de to testrigs, dels fordi det i 2009 med stor sandsynlighed både fejlkrogede flere torsk samtidig med, at det fangede færre bidefisk. Det i 2010 blev forkastet, fordi det fangede færre bidefisk og samtidig forårsagede linekludder.
At vi på baggrund af et relativt tyndt datamateriale i 2009 og 2010 vælger IKKE at anbefale de to rigs er logisk. Havde vi gjort det modsatte, kunne man med rette bebrejde os, at vi uden den nødvendige dokumentation ønskede at ændre fiskeriet på Øresund. Dermed ikke sagt, at kanonfiskeri med 1.000 torsk på rælingen kunne have givet et andet resultat. Vi fandt det bare ikke sandsynligt og valgte derfor at teste et nyt rig i 2011.
Datamaterialet fra 2011 er derimod stort og godt. De dårlige datagrundlag i 2009 og 2010 påvirker ikke disse resultater på nogen måde. Tallene fra 2011 står for sig selv. At det anbefalede rig i 2011 dels fanger mindst ligeså mange bidefisk og samtidig fejlkroger færre torsk er dokumenteret.
At fiskeriet ikke har fundet sted under alle former for vind- og strømforhold er selvfølgelig ærgerligt. Men det må være op til at andre at dokumentere, at det anbefalede rig fra 2011 eksempelvis fejlkroger flere torsk, når bølgerne er 2 meter høje og strømmen løber med 2½ knob ved bunden. Ud fra en objektiv vurdering er det imidlertid svært at tro på, at det skulle være tilfældet.
At vi har ændret vægten på pirkene gennem forløbet påvirker IKKE på resultaterne fra 2011, hvor alle pirkene jo vejede det samme. At man eventuelt ikke kan sammenligne data fra 2009 med dem fra 2011 ændrer ikke på konklusionen: Det anbefalede rig fra 2011 fejlkroger færre torsk og fanger ligeså mange bidefisk.
Danmarks Sportsfiskerforbund er meget glade for omtalen af testfiskeriet i Fiske Avisen. For uden omtale er det svært at påvirke fiskerne på Øresund. Hvis denne artikel betyder, at dygtige fiskere vil arbejde videre med vores resultater og ”opfinder” et endnu bedre rig, har det været indsatsen værd.”
Efterord
Det er klart, at vi alle bør stile efter et bæredygtigt og moralsk forsvarligt fiskeri efter Øresunds vintertorsk. Ingen kan eller bør være interesserede i fejlkrogede torsk. Jeg finder det utroligt prisværdigt, at nogle begiver sig ud i den ”grå zone” for at forsøge at kortlægge fiskeriet med håbet om at kunne ændre fiskeriet til det bedre. Det er et skridt i den rigtige retning, om end jeg ikke syntes testfiskeriet er tilrettelagt optimalt.
Alene for at respektere det store arbejde, der er lagt i projektet, bringer jeg med glæde et foto af det rig, som DSF nu anbefaler som det rig, de mener, fejlkroger færrest torsk. Jeg vil da gerne opfordre folk til at prøve det eller eventuelt forsøge sig med egne versioner, og gør du dig erfaringer med nye rigs eller fiskeriet generelt, hører vi meget gerne om det på Fiske Avisen.
nuh@fiskeavisen.dk.
