find forsikring
russiske_stoere

Udsætning af kæmpe russiske støre i Blue Rock

Den 29. november blev der i Blue Rock på Fyn udsat 15 russiske støre. Søen er kendt for sine mange støre, så en udsætning af 15 nye støre er ikke en usædvanlig nyhed.


Det er størrelsen på de nye russiske støre dog, for 12 af fiskene vejer mere end 20 kg! Den største vejede ved udsætningen 40 kg! Blue Rock-ejer, Søren Wiggers, fortæller, at han fik et tilbud om at overtage fiskene fra et dansk opdræt, og da det er svært at skaffe støre i den størrelse, var han ikke sen til at takke ja. Erfaringerne fra Blue Rock er, at de nuværende støre under optimale omstændigheder tager mellem et halvt og et helt kilo på om året, så derfor ville det tage noget tid, hvis de nuværende fisk skulle vokse sig lige så store som de nyligt udsatte.

De 15 russiske støre er blevet chipmærket således, at det er muligt at følge deres tilvækst i søen, når de fanges. Selvom det efterhånden er en måned siden, at fiskene blev udsat, har ingen af dem været på land endnu, hvilket selvfølgelig skyldes, at en nat under åben himmel i øjeblikket er en særdeles kold fornøjelse. Til gengæld er det allerede nu muligt at booke en stør-tur i 2012, hvilket flere allerede har benyttet sig af.

”Jeg er stolt af, at vi kan tilbyde vores lystfiskere muligheden for at fange så store ferskvandsfisk i Danmark. Til sammenligning vejer den franske rekordstør 39,5 kg, så vi er ved at være oppe på et internationalt niveau”, fortæller Søren Wiggers.

Læs mere om de nye støre og book tid til et stør-eventyr på www.bluerock.dk

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Nyheder




Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader




Måske du har lyst til at læse