De sidste fem ture for mit vedkommende er endt med at blive til fem topture med fluestangen ved ørredsøen. Det hele startede med, at jeg var taget en tur ud til et af mine lokale put and take-vande med Christel "Hardhitter" som fiskemakker for at se, om vi kunne lokke et par ørreder til hug.
Vel ankommet til søen får vi rigget vores grej til. "Lillemor" med bombarda og PowerBait og jeg med min lille Sage 7’10’’ #3 fluestang.
Jeg besluttede mig for at gå en lille tur rundt om søen for at se, om de andre lystfiskere havde fanget noget, og om der nu var fisk tæt ved land. ”INTET!” bliver der sagt fra samtlige personer, da jeg spørger om de har fanget noget. ”De vil ikke noget som helst”, siger en af de lokale, som ellers plejer at have en fisk eller to liggende i græsset, når man kommer forbi.
Hverken spinnefiskerne, bombardafiskerne eller fluefiskerne havde fanget det store. Mærkeligt, tænkte jeg. Det er de lokale proffer, som er ved ørredsøen, og de plejer nu ellers at kunne lokke ørrederne. Bare ikke lige i dag. Nå, men jeg skal jo i gang, og jeg kunne se, at der var en del fisk tæt ved land, så jeg satte en lille Cased Caddis-imitation på.
Det er en næsten 100 % sikker flue at have på forfanget, når ørrederne går tæt ved land her i efteråret. Bang! I første kast får jeg kroget en fin regnbueørred, som fulgte nymfen og huggede, da jeg lagde fluen ud i fiskens bane. Efter en kort kamp får jeg den på land. YEEES! Første fisk på land, og jeg havde kun været i gang i ca. ti minutter.
Nu var fiskeriet i gang, og jeg var meget ivrig efter at se, om jeg nu endelig havde knækket koden på den ellers så svære dag! Jeps, det så ud til, at fluevalget var "spot one", da jeg kunne se, at der var en god klækning af vårfluer i gang, og ørrederne tog dem jævnligt.
Klækningen var meget koncentreret tæt ved land, hvilken også forklarede, hvorfor der ikke var så mange ørreder ude midt på søen. De ville simpelthen helst være tæt ved land. Tæt på vårfluerne og det store ædegilde.
Ud med fluelinen, klar til et nyt kast. Det er nu, det sker. Der er tre fisk inden for kastehold, og min flue bliver hurtigt listet ud i deres bane. To af ørrederne er på den pæne side af de 3 kilo, og den største vender i en hvirvel og jagter efter min flue. Ingen panik, træk vejret dybt.
Med snuden mod mig åbner den munden og tager min lille Cased Caddis-imitation i en flot vending, der får vandet til at gynge. Dette er sight fishing, når det er bedst. Tilslaget falder perfekt, og så er der ellers dømt bagline til den store guldmedalje. Regnbueørreden tager et langt udløb, hvilket resulterer i, at jeg bliver nødt til at løbe efter den, da den er på vej ind i de andre lystfiskeres liner.
Efter et stykke tid, hvor jeg har fået presset fisken til det optimale, får jeg endelig stoppet dens vilde udløb. Hmm, den er vist en smule større end først antaget!
Ørreden er begyndt at blive godt træt efter de voldsomme udløb, og med et godt greb i gællerne får jeg omsider landet en utrolig flot og stor regnbueørred på hele 4,6 kilo, hvilket giver mig familierekorden for størst fanget regnbueørred 2012. "Lillemor” er lige i hælende på mig med en flot regnbueørred på 4,5 kilo, som hun fangede tidligere på året.
Det skal lige siges, at det ikke altid er lige let at fighte de store ørreder på en lille klasse 3-fluestang og et 0,14 mm forfang. Men sjovt, det er det i hvert fald.
Dagen giver yderligere to fine ørreder på min nye favorit flue, og Christel "Hardhitter" har også haft en "krudtdag" med tre flotte regnbueørreder, som alle blev taget på bombarda og sort PowerBait, fisket lige under overfladen. Alt i alt en rigtig god og underholdende dag, hvor det var vårfluerne, der var hovedmenuen i ørredsøen.
Efter en uges tid er jeg ved put and take-søen igen. Klar og parat med en masse nybundne vårflueimitationer. Det var mandag. Vi havde fri fra arbejde denne dag, og det skulle udnyttes. Min arbejdskollega, Lars, og jeg var taget på fisketur, og vi stod klar ved ørredsøen en tidlig efterårsmorgen.
Vi startede stille og roligt ud, da vi kunne se, at der ikke var andre lystfiskere ved søen på dette tidspunkt. Vejret var fint, efterårssolen varmede godt på kinderne, og bladene var begyndt at få et smukt rødbrunt skær. Der var fisk tæt ved land, og der var godt gang i vårfluerne, hvilket lovede godt for fluefiskeriet.
Lars fiskede med PowerBait og prop, og jeg fandt hurtigt min lille Cased Caddis-imitation frem og bandt den på forfanget. Den virkede jo fint sidst gang. Vi fiskede lidt frem og tilbage uden, at der skete det store, men lige pludselig kunne jeg se, at Lars stod og fightede en fin ørred på den anden side af søen.
Efterhånden som jeg når over til ham, får han selv kanet fisken sikkert ind på land. Derefter løfter han den stolt op og siger med et skævt smil til mig: ”1-0!” ”Tillykke”, siger jeg til ham. Der var kommet en lille gruppe af ældre tyske lystfiskere til søen, så jeg var lusket over til en plads, hvor der ofte er flere fisk tæt ved land.
Da jeg er ved at gøre klar, skræmmer jeg to regnbueørreder, som stod helt inde på den lyse bund. Hmm, der er flere fisk inde nu, tænker jeg.
Med et ser jeg en mindre bækørred komme svømmende, og jeg kaster min Cased Caddis-imitation et lille stykke foran fisken. Kom nu, kom nu, tænker jeg. Ørreden stiger sikkert og målrettet op imod min flue og tager den i en flot vending. Tilslag. Bang! Dyret er kroget, og da Lars kunne se, at jeg nu også havde fået fisk på, så skulle han da også lige over at se, om der nu var lidt størrelse på fisken.
Bækørreden. Den var lille, måske omkring de 40 cm. Jeg besluttede at genudsætte den. Det er en vane, jeg har fra åen, når det drejer sig om bækørreder.
Lars var endelig kommet over til mig og siger med sit skæve "joker-smil” og en utrolig frækhed: ”Hvad var det for en lille "agnfisk", du havde der?”
Jeg var bare meget glad over endelig at have fanget en fisk og siger så til Lars. ”Nu står det 1-1, min ven”, velvidende at dagen ikke er omme endnu, og at hans små uskyldige drillerier nok skal give bagslag på et senere tidspunkt.
Efter at den første fisk var kommet på land, startede et eventyr, jeg sent vil glemme. Et eventyr, der endte i fighter, knækkede liner og smukke ørreder.
Jeg har lige kastet fluen ud til en flok ørreder, som "cruiser" rundt ude i overfladen, og der rejser sig en bule efter min flue. Ørrederne er på jagt. Bang! Fast fisk, udløb, men hvad nu? Der var slæk line, og da jeg får kigget lidt nærmere på sagen, kan jeg se, at fisken er løbet med min flue. Øv! Det er, hvad der sker en gang imellem, når man fisker med små fluer og tynde forfang. Jeg har heldigvis flere af samme slags, så på med en ny flue og klar til et nyt kast. I andet kast sidder den der igen, og denne gang forløber det, som det skal. Regnbueørreden, som huggede på min lille flue, følger stille og roligt med ind, og til sidst kommer den sikkert på land.
Et kig over til Lars, som sidder med kaffekoppen i hånden og giver et "thumbs up"-tegn, får selvfølgelig smilet frem hos mig… 2-1, min ven!
De to efterfølgende timer ender i fisk. Ikke bare en fisk. Jeg hiver den ene fisk op efter den anden. Jeg når knap nok at få fiskene på land, før jeg har kroget en ny, og nu er både Lars og tyskerne ovre for at se, hvad hulen det er for en flue, som kan være så effektiv. ”Det er en flue ved navn Cased Caddis, som er lavet af Oliver Edwards,” siger jeg til dem og fortsætter mit fiskeri.
I en lille vig med mange vandplanter kunne jeg se, at der var 4-5 ørreder, der jævnligt var inde langs med bredden, og i første kast kroger jeg endnu en fin regnbueørred og får den derefter hurtigt landet. Næste kast ender præcist som det første. En mindre ørred følger min flue, tager den, tilslaget falder perfekt, og efter en del flotte akrobatiske spring og nogle vilde udløb er også denne fisk kommet på land.
Sædvanen tro, så ender det tredje kast ligesom de to første, hvilket får tyskerne, som står ved siden af mig og fisker, til at grine og ryste på hovedet, men alle giver et "thumbs up". Tre fisk på ti minutter er vel rimeligt godt klaret, og jeg beslutter mig for at gå over til Lars og få en bid brød sammen med ham.
Han er ikke så kæphøj mere og siger ikke så meget. Et kig på mobilen og der er en sms fra Lars, hvor der står: "Du skal ikke fange flere fisk, din haj!", hvilket jeg nu synes var meget sjovt, da det jo var ham, der startede med at sige 1-0!
Lars og jeg fik snakket lidt om fiskeriet. Tyskerne havde kun fanget to ørreder på PowerBait. Det var åbenbart en svær dag for bombarda-fiskerne. Lars havde helt droppet at fiske med prop og tog sin fluestang med, så kunne han øve sig lidt sammen med mig.
Der var begyndt at komme en del overfladeaktivitet inde langs med bredden, så jeg besluttede mig for at prøve en lille emerger, som går under navet Once And Away. Det er en lille CDC-flue, som imiterer de fleste insekter i klækningsfasen, og i dag fiskede jeg den som en Caddis Emerger. For dem, der ikke ved det, så betyder det engelske navn "Caddis" også vårflue.
Min vårflue emerger lander blidt på vandoverfladen, og der er flere ørreder, som "cruiser" rundt i området på jagt efter vårfluerne.
Hov, hvad var det? En ørred var oppe i overfladen to meter fra min flue, og da jeg ser dette, sitrer jeg lidt med fluen, så den får lidt liv. Det kunne ørreden ikke stå for og tager min flue i bedste head and tail-stil. Et syn, jeg aldrig bliver træt af at se. Modhug, udløb og bagline. På blot et par sekunder har ørreden taget så meget line af mit hjul, at jeg næsten er helt chokeret.
Da jeg endelig fik fisken ind mod land, kunne jeg godt se, at det ikke ligefrem var søens største ørred, som jeg havde kroget, og som nu lå i det dugfriske morgengræs. 1,6 kilo vejede den stærke regnbueørred, hvilket var dagens største fisk indtil videre.
Tit og ofte er det de mindre ørreder, der fighter som om, de var "Mike Tyson” i hans storhedstid i 80-erne, hvilket er utroligt sjovt og sindssygt underholdende på de lette fluestænger.
Fiskedagen er ved at være slut, og Lars og jeg sidder på bænken ved søen og nyder den dejlige efterårssol. Nu da Lars havde været så fræk tidligere på dagen, så kunne jeg jo ikke lade være med at sige til ham: ”Hvad så, skal vi ikke lige opsummere dagens fangst?"
”NEJ!” sagde han, og vi begyndte begge to at grine. Dagens resultat blev 7-1 til mig. Da jeg vidste, at Lars havde en stor familie med tre børn og en kone derhjemme, så spurgte jeg ham, om han gerne ville have alle fiskene. Det ville han meget gerne, og så blev der ellers åbnet en kold øl som afslutning på en fantastisk fisketur. En fisketur, som både Lars og jeg sent vil glemme.
De efterfølgende tre fisketure for mit vedkommende er endt med ørreder, ørreder og atter ørreder. Alle sammen taget på Oliver Edwards Cased Caddis. Dette er en vårflueimitation, alle fluefiskere burde have i deres fluebokse. Den er og bliver en ufattelig effektiv flue til ørrederne.
Vårfluen og imitationerne
Egentlig ville en Tape Wing Caddis, Thick Wing Caddis, Superpuppen eller Morten Ølands Foam Caddis nok have givet en del fine fisk på tørfluen denne dag. Meen, da jeg nu lige havde haft succes med Oliver Edwards Cased Caddis-imitation, hvorfor så skifte flue?
Oliver Edwards utroligt realistiske imitation af den husbyggende vårfluelarve har givet mig mange flotte ørreder, og det er en imitation, jeg nødigt vil undvære her i efteråret. Nogle vårfluearter har det med at svømme ind mod land, når de klækker. Det var dette, der skete her. Hele vandkanten var spækket med sværmende vårfluer, og ørrederne var ikke sene om at opdage dem.
Det går som regel ikke stille for sig, når de store vårfluer kommer skøjtende hen over vandet og laver et tydeligt "V" i en put and take-sø. De fleste put and take-søer har en god bestand af vårfluer, og det meste af mit fiskeri forgår netop med fluer, der imiterer de insekter, som lever i søen.
Hvis man vil have succes ved ørredsøen, så gælder det om at have flueæskerne i orden, og når man har det, så kommer fiskene helt af sig selv. Det gælder bare om at have det sjovt, og når det drejer sig om tørflue- og nymfefiskeri med meget let grej, så kan det næsten ikke blive meget sjovere.
Grejet
Fluestangen
Hvis man har en fluestang på omkring 8-9 fod i klasse 3 til 5, så er man godt på vej imod noget meget sjovt og underholdende fiskeri. En klasse 6 eller 7 stang kan også gøre det, men jeg synes som nævnt, at det er sjovest at fighte ørrederne på de helt lette fluestænger.
Når jeg f.eks. får en "lille" 2 kilos ørred på, så føles det næsten som om, jeg har kroget en haj på min lille klasse 3 stang. Den adrenalin og spænding, det tilfører mit fiskeri, er simpelthen sindssygt nervepirrende, men ufatteligt sjovt. Der findes ikke noget federe end at fighte ørrederne på denne måde.
Fluehjulet
Jeg har et Danielsson Original Nymph W, og det er et rigtig godt fluehjul. Andre fluehjul kunne være Loop Opti Creek eller Sage Click III, men Danielsson-hjulene er både gode og prisbillige fluehjul.
Fluelinen
En WF-flueline er ofte det, de fleste fluefiskere bruger. Rio, Guideline, Loop Opti-series, Vision og Scientific Anglers er blot nogle af de mange flueliner, som er på markedet. Linen skal bare matche stangen.
Forfanget
Jeg bruger taperet fluorocarbon-forfang med 0,14 eller 0,16 mm som spids, og det kan sagtens holde til en 5 kilos ørred. Forfanget skal være omkring stangens længde.
Polaroid-brillerne
Det meste af mit fluefiskeri forgår til sete fisk, så polaroid-brillerne er en nødvendighed for overhovedet at kunne spotte fiskene og dermed opnå succes ved ørredsøen.
Fluerne
Der er rigtig mange gode vårflueimitationer rundt om i verden. De imitationer, jeg bruger, har rigtig mange ørreder på samvittigheden. De har vist sig at være yderst effektive og vil altid være mig en tro følgesvend ved put and take-søerne såvel som i åen.
Oliver Edwards Cased Caddis (husbyggende vårfluelarve) i str. 8 til 12.
Det er som nævnt min nye favoritflue, men han har også lavet en masse andre realistiske imitationer, som har imponeret mig lige så meget.
I filmene ”Essential skills” og ”Czech nymphing” forklarer han om vårfluerne. Vi ser, hvor de lever, og så binder han nogle fantastisk flotte imitationer. Dette er "matching the hatch", når det er allerbedst og kan klart anbefales til alle fluefiskere med interesse for tørflue- og nymfefiskeriet.
De husbyggende vårfluelarver bygger deres små huse af forskellige bundmaterialer, f.eks. sten, små grene eller vandplanter. Alt efter, hvad der er på bunden af søen eller åen.
Cased Caddis
Krog: Lang krog i str. 8 til 12.
Krop: Vægtbelastning og hjortehår.
Ben: Pheasant Tail.
Hoved: Tan dubbing.
Supperpuppen er en rigtig svensker. Jeg bruger den normalt i str. 12 til 14.
Denne flue er et "must", når vårfluerne klækker, og det er en rigtig killer-flue ved ørredsøen.
Superpuppen
Krog: TMC str. 12 til 14.
Krop: Golden yellow/black.
Hackel: Grizzly.
Once And Away Emergers imiterer myg, og de er meste effektive i str. 14 til 18.
Jeg har dog også nogle helt ned i str. 21, da jeg synes, det er sjovt at se, hvor grænsen går med de små fluer i P&T. Det er specielt regnbuerne, der ofte er yderst villige til at stige til en lille str. 21 CDC Emerger.
Once And Away kan også imitere klækkende døgnfluer og vårfluer. Man bruger bare oliven biot som krop til døgnfluerne, og til vårfluerne kan man bare binde fluen på en str. 10 eller 12-krog for at imitere den rette størrelse og evt. lave bagkroppen lidt tykkere i form af dubbing eller lidt nymph skin. Meget simpel og effektiv.
Once And Away
Krog: TMC 14 til 21.
Krop: Påfugleherl strippet for fibrene.
Hoved: CDC og brun dubbing.
Morten ølands imitationer fra filmen ”The Fish And The Fly” skal man bare have i sin flueboks. Vi mangler faktisk flere gode danske tørflue/nymfe-film af denne kvalitet… BRING IT!
Tørfluerne
Best Caddis, Foam Caddis, Caddis CDC Emerger og Speed Caddis.
Nymferne
Caddis Pupa, Caddis Case og Hydropsyche Caddis Larva.
Morten Ølands Caddis Larva ligner lidt Oliver Edwards Hydropsyche Larva, men den er bare bundet med gummiben i stedet for Pheasant Tail som ben.
Hvis man vil vide mere om vårfluerne, deres levested og fisketeknikkerne, så kan man købe to rigtig gode engelske bøger. Den ene bog hedder ”Caddisflies – A guide to Eastern species for anglers and other naturalists” skrevet af Thomas Ames Jr., og den anden bog hedder ”Caddisflies” af Gary LaFontaine.
Hvis man ikke er så meget til bøger, så kan man næsten finde ALT på nettet nu om dage.
