Tail Dancer kan med karakteristiske flashhale og krop af naturlige materialer relateres med meget svage aner tilbage til Dan Blantons Flashtail Whistler, som oprindeligt blev bundet til strippers på den amerikanske østkyst, men den har efterhånden siddet imellem kæberne på de fleste rovfiskearter verden over. Ferske som salte.

Tail Dancer blev i første omgang designet til gedderne langs den sydsvenske kyst, hvor den lidt matte og pulserende krop virkelig kommer til sin ret på det lave og ofte spritklare vand. Tanken med fluen var at skabe en illusion af en lille byttefisk, der var diskret i vandet, men alligevel vakte tilpas opmærksomhed og skilte sig ud fra dens naturlige ”artsfæller”.  De lange, matte og pulserende rævehår skaber den relativt diskrete illusion af både farver og silhuet, hvorudfra flashhalen reflekterer lys fra alle leder og kanter og giver et indtryk af liv og bevægelse. Denne kombination har vist sig særdeles effektiv i klart vand, og når lys- og vindforholdene er lidt for gode. Den lidt tætte forkrop af bløde rævehår giver fluen en glidende og fyldig krop i vandet, den korte og egentlig relativt tunge krog forrest i fluen giver et mere aggressivt bevægelsesmønster, der ved korte hidsige indtag forplanter sig i halen og skaber en effektiv lysrefleksion i alle retninger. En anden variant af fluen er en sort udgave, som også udmærker sig i klart vand under både klare og svage lysforhold. Er vandet let farvet, er den sorte variant bestemt også værd at sende under overfladen.

Tail Dancer er et relativt nyt mønster i min geddebox, som til trods for sin endnu korte eksistens allerede har landet flere gode fisk. Allerede på sin første svømmetur forførte den en fin 6 kg gedde inde på det helt lave vand, for dagen efter igen at bedrage en god fisk på den rigtige side af meteren. Fluen har siden da landet flere gode fisk og er hurtigt blevet en rigtig ”go-to fly” under ellers lidt for fine forhold.

Materialeliste
Krog: TMC600S #1/0.
Tråd: Danville 210D hvid.
Hale: Sølv softflash.
Krop: Polarræv.
Overvinge: Lime/chartreuse polarræv.
Undervinge: Hvid polarræv.
Øjne: 6 mm evil eyes, yellow.
Hoved: 5 min epoxy.

Bindevejledning
1) Klem modhagen ned og monter krogen i stikket. Bind et bundt softflash ind ved krogbøjningen, så det stikker ca. 9,5 cm bagud. Buk det resterende flash bag ud og bind ned. Laker indbindingen.

2) Et bundt hvid polarræv bindes rundt om krogskaftet og danner en lang krave omkring flash halen. Hårene er samme længde som det korteste lag flash.

3) Endnu et bundt hvid polarræv bindes rundt om skaftet, en anelse kortere end det første, så der dermed opnås en tapering af fluens silhuet.

4) Et sparsomt bundt lime polarræv bindes ind ovenpå og et bundt hvidt under krogen.

5) Endnu en sparsom krave af hvid ræv ligges rundt om krogskaftet. Igen en anelse kortere end det forrige.

6) Bind nu et bundt lime polarræv øverst og et bundt hvidt nederst. Sørg for, at de to farver mødes på midten og skjuler krogskaftet. Dette er den sidste del af taperingen. Byg et taperet og jævnt hoved med bindetråden og afslut fluen.

7) Lim øjnene fast med lidt sekundlim og form et projektilformet hoved med epoxyen og lad det hærde. Tail Dancer er nu færdig og klar til at flashe halen for efterårets sultne gedder.

 

Del:
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyheder
træpillegrill
Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader

google-earth-fiske-guide

Google Earth Fiskeri




Fiske Klubben

Modtag produktnyheder, artikler, tilbud og rabatter direkte i indbakken.

Måske du har lyst til at læse
havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

Fjordfiskeri

Spaniens Sortstribede Monstre

setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul