find forsikring
dansk_malle_33kg

Dansk monstermalle på 33 kg fra mose

Et mallesats på over 100 timer i en mose ved Nørresnede, gav i aftes pote, da Morten Rasmussen og Rasmus Jensen fik et monster af en malle op i båden.


Mallen, som blev fanget af Morten Rasmussen, huggede på en 1/2 kilos ørred og blev i går målt til ca. 33 kg. De har dog lige nu mallen til at gå i en lille dam, og den vil blive endelig målt og vejet i dag, og så er planen ellers at aflevere den til Aqua i Silkeborg, fortæller Morten i telefonen.

Den nuværende danske rekord for malle stammer tilbage fra 2004 og vejede 17,475 kilo, så det er en væsentlig forbedring, der er på vej, hvis denne malle godkendes.

– Kæft hvor var det vildt, stangen kunne heller ikke holde og knækkede men vi fik bæstet op efter en ond kamp, fortæller Rasmus Jensen, der var med i båden og fortsætter:

– Vi vidste godt der var maller, og vi fandt ud af hvor store de var sidst i marts, da jeg selv fik en på derude. Men efter en times kamp, hvor vi havde den oppe ved båden flere gange sprang linen! Og så havde vi læst os frem til det var mallesæson nu så vi prøvede igen! Og så lykkedes det, slutter Rasmus.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse