I forbindelse med en længerevarende udsendelse med arbejdet, fik jeg muligheden for at stå på havisen i nordgrønland og pirke efter enorme havkatte og efterfølgende tilberede og spise dem på anderledes vis den efterfølgende sommer.
Fisketur i -25 grader langt fra civilisationen ude på havisen nær Upernavik
En søndag formiddag i januar ringede min mobiltelefon. Christian, en vejrbidt fanger fra byen Upernavik, var i den anden ende – “Jeg skal ud og tjekke min langliner. Vil du med og fange den havkat du har snakket om”? “Ja for katten” – sagde jeg uden tøven.
Vinter i Upernavik er en ubarmhjertig størrelse, der byder på konstant mørke i 3 måneder samt temperaturer, der ikke just indbyder til en fisketur. Det var sidst på mørkesæsonen og jeg havde gevaldige abstinenser efter at mærke et hug og at være på fisketur.
Kort efter stod jeg hjemme ved Christian med havgrejet i hånden og iført mit varmeste tøj, da det den dag frøs 25 grader. Vi gik ca. 2 km ud på den frosne havis vest for øen Upernavik, hvor Christians langline havde overnattet. Vi trak langlinen op og kunne konstatere, at nattens fangst var en pokkers masse arktiske rokker, mindre polartorsk og enkelte stribede havkatte. Havkattene var ikke så store, så jeg frygtede lidt for min egen fangst.
Isfiskeri i Grønland
Han hjalp mig med at lave et hul i isen med sit isspyd, hvorefter mit fiskeri efter havkatte begyndte. Jeg benyttede mig af traditionelt bulegrej med en gadusen på 600 gram til at nå bunden ca. 200 meter nede. Efter ca. 15 minutters fiskeri, fik jeg et godt hug, der efterfølgende resulterede i fast fisk. Noget tid efter kom en havkat på 12 kilo til overfladen.
Jeg fiskede videre i en times tid og kunne tælle 3 havkatte på 3, 5 og 12 kg. Vi pakkede sammen og gik hjemad, idet mørket for alvor var på vej. På det tidspunkt af januar kom solen ikke højere op end 2 grader under horisonten og det taktiske råderum spændte derfor kun få timer. Havkattene blev frosset ned og gemt til den efterfølgende sommer, da min kollega, Haldora, havde planer om at vise mig hvordan man også kan tilberede fisk.
En augustdag med havblik blev jeg sejlet ud på en øde ø, hvor jeg skulle tilbringe nogle dage med jagt og fiskeri. Jeg havde forinden pakket en riffel, tørfluegrejet, telt, fornødenheder samt en frossen havkat. Med på turen skulle min slædehund, Sika. Hun var både selskab og sikkerhed for isbjørne.
Haldora og hendes mand, Aqqu, sejlede mig derud og ville lære mig at tilberede fisk på en nem og lækker måde.
Ved ankomst til øen satte jeg telt op og lavede camp. Imens havde Haldora startet et bål ved hjælp fra drivtømmer. Hun bragte 5-6 liter vand i kog i en stor gryde og lagde en pose skibskiks ned i det kogende vand. Herefter nedsænkede hun en hel havkat på 3 kilo i det kogende vand.
Da det havde kogt i en halv time, hældte Haldora grydens indhold ud på en stor flad sten.
Herefter var der serveret. Kogt hel havkat med skibskiks og ketchup. Havkattens hvide flotte kød faldt af benene og skindet kunne trækkes nemt af. Det smagte af fisk, men stemningen, tilberedningsmetoden og omgivelserne gjorde, at det for mig var et rent gourmetmåltid.
Grønland bød på mange og spændende fiskeeventyr – både sommer og vinter. Jeg vidste ikke noget bedre end at blive sejlet ud på eventyr med min hund og mit fiskegrej og bare være ét med naturen i nogle dage indtil hverdagen og arbejdet igen kaldte.
Det er bestemt ikke sidste gang jeg opholder mig i en længere periode i den koldere del af Danmarks rige.
Af Mikael Rishøj-Tange