Vi havde endelig fået tid (og vejr) til at tage en tur sammen.

Steven, Nicklas og mig selv mødtes tidligt søndag morgen for at fiske lidt aborre.
Dagen startede lidt trægt og fiskeriet var svært, der kom en enkelt fisk her og der til os alle 3, men ikke noget som rigtigt kunne få os op og køre.
Vi var meget mobile og besluttede os for at prøve et helt andet sted et godt stykke fra pladserne vi havde fisket indtil nu…
Der gik ikke længe på den nye plads, før Nicklas havde en fin fisk på, fisken smuttede desværre under landingen, kort efter fik jeg en super aborre på 1650g som fightede som skudt ud af en kanon – ” det var sgu en fin fisk, og turen var reddet” – vi hyggede os gevaldigt under hele fiskeriet og der blev byttet en masse gode historier mens vi fightede de hårdtkæmpende stribede banditter, bedst som vi står og snakker, kaster jeg min Cannibal-jig et godt stykke ud i søen, og giver et par små nøk men stangtoppen, der med det samme bliver krøllet sammen af et super tungt hug helt ude i kastet, WOW det er en fin fisk det her, fisken bliver fightet ind og Steven assisterer i landingen af den, vi bliver begge to enige om at det er en stor fisk, og vi finder vægten frem mens vi spændt gætter på hvor stor den er!! 1925g og 48cm lang, turen er med et lige blevet et stort hak bedre …. det her er en dag der ikke går i glemmebogen, en dag som producerede en god portion af 1+ fisk til os alle 3.

begge fisk tilmeldes og erstatter de eksisterende aborre på listen.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse