Jeg havde haft godt 10 ture efter rimterne og havde endnu ikke fået en rigtig stor på land så situationen var ved at spidse til. Jeppe og jeg havde planlagt de sidste to ture og efter hans nye PR på forrige tur var forhåbningerne om flere store fisk høje.
Vejret var køligt og ret blæsende, men vi fik hurtigt rigget til og kunne allerede fra start af se fisk. Vi gav dem lige et forsøg men der skete ikke rigtig noget så vi rykkede hurtigt op mod et sving opstrøms. Her kunne vi se en mink rende fornøjet rundt og Jeppe fik dagens første fisk – en ok fisk, men ellers skete der heller ikke det store her. Derfor besluttede vi os for at rykke op på et stykke som har fisket ret stabilt i år. Igen denne dag fiskede Jeppe med brød mens jeg fiskede med orm.
I første kast får jeg hug. Fisken viser sig hurtigt i overfladen og jeg vil umiddelbart bedømme den til at være en ørred eller en mindre rimte. Da den kommer tættere ind kan vi begge to dog godt se at det er en solid og tyk fisk. Heldigvis er der ikke den store dramatik i fighten og Jeppe får hurtigt nettet den flotte rimte. Det er en meget højrygget og ret rogntung fisk som vi skyder til at veje 2,3-2,5 kg. Vægten viser dog at fisken vejer hele 2,675 kg. fordelt på 51 cm hvilket er ny PR. Vi er helt oppe at køre og får skudt en masse billeder af den flotte fisk før den får sin frihed igen. Det var lige sådan en fisk vi havde brug for og vi er to store smil der går rundt ved åen. Kulden mærker man ikke rigtig mere til! Mit mål var 2,5 kg. men en ny PR havde jeg egentlig ikke turde håbe på.
Stykket gav ikke flere fisk så derfor besluttede vi os for at vandre længere op og så fiske os nedad derfra. På vejen derhen støder vi på en stor stime rimter, hvoraf nogle af dem ser rigtig pæne ud. De stod ved nogle træer og vi besluttede os for at fiske til dem når vi kom ned igen.
Længere oppe skete der ikke det store bortset fra at jeg fik nogle fisk til at tage brød fra overfladen. Vi fiskede os langsomt ned mod træerne og fik lidt fisk hver – dog generelt meget små fisk. Derudover fik jeg en ørred.
Vi stoppede igen lidt nedstrøms træerne hvor vi kunne se at der stadig stod en del rimter. Nogle af dem bedømte vi til at være rigtig store. Mellem 2,5 og 3 kg. men alt vi fik var en ørred samt to mellemstore rimter. Derudover kunne vi se fiskene gyde helt inde ved egen bred, under træernes udhængende grene. Vi ville gerne ind og fiske under træernes grene og lagde en plan. Den bestod af at vi ville bevæge os nedstrøms og fiske lidt imens, stoppe og spise frokost og så bevæge os om på den anden side af åen så vi kunne fiske til de store hunfisk.
Som sagt så gjort. Omkring kl. 11.30 sad vi foran de store træer og håbede på at en storfisk ville tage vores orm. Der gik godt et kvarter uden den store aktivitet før min quiver krøllede sammen og jeg kunne kroge en tung fisk. Med det samme havde jeg følelsen af at det godt kunne være en god fisk og Jeppe kunne kort efter bekræfte at det var det. En stor, tyk rimte viste sig i overfladen. Denne her skulle vi bare have i nettet. Yderligere nogle sekunders fight gik før den ekstremt fede hunfisk kæntrede og Jeppe kunne skovle den ind i pandenettet. Hold da op en fisk! Vi var begge to målløse da vi sad på græsset og betragtede den største rimte vi begge to havde set. Jeg skød den til 2,9 kg. og det var med spænding at vi lagde den 55 cm lange rimte i posen. Vægten viste 2,75 kg. og jeg havde dermed fanget endnu en PR. Hvilken fantastisk fisk! Vi var om muligt endnu mere oppe at køre end den forrige fisk. Vi var udmærket klar over at denne her fisk var rigtig, rigtig stor og samtidig var vi vildt stolte over at vores hårde slid ved åens brinker endelig kastede nogle kæmpefisk af sig. Især denne fisk var en ægte specimenfisk da vi først havde spottet de store hunner og derefter udvalgt den bedst mulige plads at fiske til dem fra. Vi fik taget en masse gode billeder i det efterhånden flotte solskinsvejr før den smukke madame fik sin frihed igen. Hun var så tyk som hun overhovedet kunne blive og mit gæt er at hun har gydt dagen efter. Jeg var fuldstændig rystet over den flotte fisk og måtte lige side et kvarter bag Jeppe og kigge med på hans quiver. Det gav ikke rigtig nogen mening at skulle kaste ud igen lige med det samme for alt jeg havde brug for var egentlig bare at sidde og nyde øjeblikket. Nyde følelsen af at have fanget en fantastisk fisk og endelig at have nået sit mål. Jeg tror ikke at dagens første store fisk rigtig var gået op for mig og nu havde jeg fanget en der var endnu større. Det her var fiskelykke i sin reneste form.
Jeg fik dog fattet stangen igen og vi fik yderligere nogle mindre hanfisk samt en hunfisk lige over kiloet på pladsen. De rigtig store hunner så vi ikke mere til. Jeppe var begyndt at blive træt og jeg havde lovet at være på Lolland kl. 16.00 så vi begyndte så småt at fiske os nedad igen. Det gav et par mindre fisk men solen stod højt og fiskene virkede ikke vildt hugvillige. Vi pakkede sammen omkring kl. 14.45 og sagde farvel den nærmeste station efter en helt igennem fantastisk tur hvor drømmene gik i opfyldelse. Fiskeåret 2010 kunne ikke have fået en bedre start!
