find forsikring

Flot Sandart fra Silkeborg langsø

Thomas og jeg var ude at fiske gedder på Silkeborg Langsø d. 4 dec. Vi søsatte båden omkring klokken 09:00 efter at have fanget agnfisk. Vi lagde ud med 4 stænger (to med paravane og to uden) og fiskede langs sivene. Der gik ikke ret længe, før at Thomas fangede den første mindre gedde, men derefter gik det lidt dødt for sig. Vi fiskede både med skaller og brasener på de 4 stænger. Da vi ville vende båden og sejlede ud over lidt dybere vand, udløste den ene paravane sig og mit flåd var gået under. Thomas gik straks i gang med at hive de andre stænger ind. Jeg satte et godt modhug, og et par dybe sug forplantede sig ned i stangen. Pludselig siger Thomas, at han tror han har hug på en af sine stænger. Ganske rigtigt da han strammer linen op, kan han mærke at det rykker i den anden ende. Han sætter modhugget, og så står vi begge med fisk på krogen. Jeg kan se, at Thomas har fat i noget halv stort, og gedden viser sig hurtigt i overfladen. Derefter koncentrerer jeg mig mest om min egen fisk, som fighter en smule atypisk. Den søger hele tiden mod bunden, og da den efter et par seje udløb viser sig i over fladen, råber vi i kor, ”sandart!” Jeg håndlander min sandart, og lidt efter kommer Thomas’s fisk også i båden. Vi vejer og måler Thomas gedden til 94 cm og 6,4 kg og min sandarten til 77 cm og 3,6 kg. Vi tager et par billeder. Ud over de to fine fisk bød dagen på flere gedder og et MEGET varieret vejr plus en fin gedde som Thomas desværre missede. Mvh Emil Olesen 14 år. PS gedderne blev genudsat.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse