Første tur i over en måned

Hej Fiskeavis

Havde pga. travlhed ikke været ude med snøren i over en måned. Denne weekend fik jeg dog overtalt en arbejdskollega til en tur. Turen gik til Djursland, og fiskeriet skulle foregå fra kollegaens jolle.
Vejret artede sig fra den rigtig fine side. Vandet var relativ klart og strømmen var lige tilpas, så det skulle bare give fisk.

Målet for turen var flade, gerne rovplader, samt makreller. Min kollega lagde hårdt ud med makrel, sej, pighvar og ising indenfor de første få minutter, mens jeg bare kunne se på. De næste 4 fisk tilfaldt dog mig i form af grå knurhane,tobiskonge, torsk og fjæsing. Det var dermed blevet til 8 fiske fordelt på 8 forskellige arter, hvilket var ret imponerende.
Der var jævnt gang i fiskene og der kom hæderlige fisk ombord.
Udover de førnævnte 8 arter blev det også til skrubbe, slethvar og rød knurhane på turen, og 11 arter må siges at være respektabelt.
Min kollega fangede en pr. rød knurhane, og jeg fik 2 gange pr. i form af ising og rød knurhane. Isingen fik jeg desværre ikke taget billede af, men den røde knurhane var en rigtig flot en af slagsen på hele 449 gram og 35 cm. Den vil jeg gerne tilmelde Penn Fathom Cuppen

Mvh Brian Kristensen

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse