find forsikring

Havørred på 6,2 kilo og 81 cm

Havørred på 6,2 kilo genudsat

Nyligt hjemkommet fra 14 dages fiskeferie i Canada, British Columbia var symptomerne på fiskefeber ved at bluse op. Med stærke abstinenser tog denne lokalredaktør til Lindenborg Å den 31. okt. efter endt job for at tilse den Å som har givet mig mange gode oplevelser i år. Allerede efter 25. minutters fiskeri ser han lidt uro på den ellers så rolige vandoverflade. Wobleren kastes over i området og pludselig rejser der sig en stor tsunami bølge, der roligt, men bestemt jagter den vrikkende agn. Hjertet pumper og lige før agnen er ved egen bred vender, der er en stor havørred for fødderne. En hidsig, intens og kort fight starter. Havørreden bliver fightet hurtigt og ender i den medbragte vejeslynge. Jeg kan nemt se, at havørreden gør mere gavn på gydepladsen end på middagsbordet på grund den fremskredne mørke gydedragt og store krog.

Havørreden opbevares i vejeslyngen i åen hele tiden på nær de få sekunder det tager at måle og skyde et par billeder af den flotte skabning. Havørreden vejes nemt i slyngen og sættes efterfølgende nænsomt tilbage med et vink om et snarligt gensyn til foråret eller forsommeren. Havørreden vejede 6,2 kilo fordelt på 81 gyldne cm. Se hvordan fangeren genudsætter havørreden her.

En vejeslynge er uundværlig, hvis man ikke har i sinde at beholde fisken, men gerne vil have fastsat størrelsen på fisken. Måske årets julegave til sportsfiskeren der har ”næsten alt”. Det sæt jeg brugere er tilfældigvis fra Guideline og kan varmt anbefales. Læs mere her.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse