Laks på Bobbelflåd

Efter nogle regnfulde dage fik jeg den 17 September, på en lille familietur mulighed for 4 timers fiskeri ved den dejlige Gudenå.
Jeg havde dagen i forvejen været ude ved åen med familien, hvor jeg i et større sving hørte en fisk gå af vandet. Efter lyden at dømme, var fisken ikke lille. Dagen efter stod jeg ved svinget med min spinnestang og bobbelflåd med en god lakseflue for enden. Efter 3 kast fik jeg fluen til at gå nedstrøms ved modsatte bred og begyndte at give fluen “liv”, da fluen var midt i åen blev linen med et strammet op og sekundet efter gik en pæn laks af vandet. Fighten var ligetil og efter et par udløb og 5-7 min lå der en pæn laks på 87 cm og 6,1 kg foran mig. Det var min 3 tur derop og første fisk.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse