Jeg var taget på gedde tur med min gode kammerat Rasmus Dølby Troelsen. Vi fiskede 3 dage på to forskellige søer. Den første dag fiskede vi med levende agn og fik 12 gedder i båden, men der var desværre ikke nogle af de helt store som var sultne.
2. Dagen efter besluttede vi os for at prøve med kunstagn. Dagen starter stille og roligt ud, men omkring kl 12 begynder der at ske noget. Jeg får en fin fisk på 8,6 kilo, lidt efter får Rasmus et brutalt hug men desværre mister han fisken. Nok en time efter får jeg fisk på, det er ikke de vildeste udløb men jeg kan mærke det er en tung fisk så jeg regner med at det er en 6-7 kilos. Men da den så viser sig i overfladen går det op for mig at det er en rigtig god fisk. Jeg får kæmpet fisken indtil båden og jeg stresser over at Rasmus ikke har nettet klar! Så får vi monstret indover nettet, men det er den ikke tilfreds med så den prøver at stikke af, det er da også tæt på det lykkes for min stang knækker man!! Vi får den så landet alligevel og vi vejer og måler den til hele 11,5 kilo og 110 cm. Jeg er helt oppe og køre, for det er min første fisk over de 10 kilo
3. dagen forløber også godt og vi får 18 gedder i båden men ingen med noget størrelse på. Vi fik alt ialt 40 gedder med en 10+

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse