Mandag den 24/10 2011, en dag jeg sent glemmer.
Jeg havde aftenvagt på jobbet og selvom vejret ikke var det bedste, ville jeg sidst på formiddagen få det sidste ud af de fjordrejer jeg havde tilbage fra weekenden.
Weekenden havde budt på super godt vejr og et ganske udmærket fiskeri, med flere Aborre over kiloet, samt 3 Havørreder imellem 2 & 3 kg. som alle blev genudsat.
Jeg havde weekenden igennem også mærket langt større fisk, men som det ofte sker på det lokale spot, så mister man kroghold på helt store fisk.
Og det var netop en af de store fisk, som allerede i mit andet kast, huggede på rejen. Efter et hurtigt tilslag syntes jeg egentlig ikke det føltes som det vilde, men jeg var helt klar over at det ikke var en Aborre, som jo giver langt flere hurtige ryk og ofte svømmer zigzag i forsøget på at undslippe.
Da jeg havde spolet ca. 1/3 af linen ind gik fisken amok og jeg kunne ikke gøre andet end at håbe på den ville holde sig fri af fortøjrings-pælene. Til mit held holdt den sig midt i åen det første stykke tid og derved kunne jeg trætte den lidt. Den gik dybt, den gik opstrøms & nedstrøms, men det var først da den ville over til modsatte bred at sveden virkelig kom frem. 3 både lå fortøjret derovre og på et tidspunkt kunne jeg mærke den ene båds køl skrabe imod linen…
Alt kunne ha’ gået galt på det tidspunkt, for jeg havde max. pres på fisken og bremsen helt i bund på mit Shimano Stradic 2500.
Efter det forsøg på at ”save” min line over, var det som om at den tabte modet. Den fulgte med ud midt i åen igen og gik højt i vandet uden de lange udløb. Nu så jeg fisken for første gang og den rundede lige overfladen inden det sidste lille udløb.
Stille kunne jeg nu kane den ind i mit, til den type fisk, ALT for lille net.
Hvor længe fighten tog ved jeg ikke, det føltes som en evighed og mine hænder rystede helt vildt efter det adrenalin-chok… Den eneste lystfisker ved åen, udover mig selv, kom med en vægt og den viste 7,2 kg. og dermed en voldsom forbedring af min personlige rekord.
Efter en sodavand og tobak i rå mængder, fik jeg igen pulsen ned under de 200 og kunne køre hjem. Det føltes noget underligt at skulle på arbejde efter sådan en fight, jeg syntes ligesom at havde arbejdet nok for den dag.
Men for pokker hvor er man glad efter sådan en fangst, det stikker alt jeg hidtil har prøvet ved åen. Det var super fedt at det endelig lykkedes at tæmme en af de helt store fisk på det lette grej.
Med ønsket om en mild vinter & gode fangster til alle.
-Johnny Jørgensen
