Pensionist gedde på Westin jerkbait.

Så blev det endelig 1. maj, efter en lang april måned, hvor jeg har fordrevet tiden med silde fiskeri. Det blev til 12 kg sild (og ti tyskere). Nogle af de mindste sild er blevet frosset hele, så har jeg lidt agn fisk til nogen gedde ture.
Dagen startede ved en af mine yndlings søer, én som jeg har fisket meget i, siden jeg var barn. Det er en stor lavvandet sø, med en max. dybde på 3 meter. Det er ikke et sted der kommer så mange. Så jeg havde en del hektar for mig selv. Plus et stykke i en nærliggende sø.
Jeg begyndte at fiske med et stort blink. Det gav et par mindre gedder, men jeg ville finde et agn der ville få de store gedders interesse. Min Westin jerk bait har ikke fået så meget fiske tid. Men nu skulle den afprøves ordentligt. Jeg listede forbi en stor sivbramme om til en bro, hvor søens dybeste hul er. Jeg har engang har haft en stor gedde på, der slap fra mig, på dette spot.
I det andet kast langs sivene vender en stor gul side rundt, og bang der er fisk på. Jeg tror først, at det er en 3-4 kg gedde. Men den bliver ved bunden og rykker langsomt hårdere. Jeg løsner hurtigt bremsen, da den begynder at føles tung. Og det går op for mig, at det er en større fisk der er på. Under hele fighten holder den sig til bunden, tungt og roligt. Det lykkedes mig, at få den i nettet efter noget tid. Det er en gammel mørk og arret gedde, som tager tingene langsomt og roligt. Vægten lander på 8,9 kg, og der bliver hurtigt taget et par billeder. Da den bliver sat ud igen, holder jeg den lige lidt om halen, til den kommer sig ordenligt og selv vil afsted.
Jeg fisker videre en times tid.
Det er nu ved at blive varmt, og gedderne er gået lidt i stå, i den lav vandede sø. Så jeg går om til stykket i den anden sø. Dette stykke har kastet 10 gedder af sig på en time i marts måned. Men det blev nu kun til en lille én i dag. Dagen slutter med 5 gedder i alt.
Jagten fortsætter. Knæk og bræk derude!

Del:
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn
Nyheder
Tips & Guides
Lystfisker artikler til dig
setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul

lystfiskeri-groenland
Diverse

Fisketur på Grønland i -25 grader

google-earth-fiske-guide

Google Earth Fiskeri

træpillegrill
Fiske Klubben

Modtag produktnyheder, artikler, tilbud og rabatter direkte i indbakken.

Måske du har lyst til at læse
havørred limfjorden
Diverse

Ministeropfordring: Tag ud og fisk

Fjordfiskeri

Spaniens Sortstribede Monstre

setup

Bait Finesse System – UL fiskeri med multihjul