find forsikring

Fredag d. 31 marts burde egentlig være benyttet på gedefiskeri, men det springgymnastikhold jeg er træner for skulle til opvisning, og samtidig havde Ishøj Sportsfiskerklub arrangeret klubtur til Store Rosenbusk put and take, der altid er go for en stor ørred.
Da opvisningen startede tidligt kunne jeg kun nå at fiske et par timer, men dette skulle også vise sig at være tilstrækkeligt. I andet kast fik jeg en fin fisk omkring et par kilo, og to kast senere fik jeg en lidt større fisk på 4,96 kilo.
Der blev landet flere fisk omkring i søen med 3 fisk over 5 kilo, og et par enkelte bækørreder og guldørreder kom også på land. Jeg nåede at lande et par stykker mere, med den største på 4 kilo inden jeg skulle køre til opvisning. Jeg lod den største fisk blive tilbage, så Thoke kunne indveje den til dagens konkurrence. Fisken viste sig senere at være lige akkurat stor nok til at hive en 3. plads hjem da der var 80 gram ned til dagens 4. største fanget af Thoke
Alle fiskene blev taget på gennemløber fra OG. Paint i UV farver.

Del:
Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn
Måske du har lyst til at læse